Sådan kommer du styrket gennem overgangsalderen
Hedeture og træthed er desværre en realitet for mange kvinder i overgangsalderen, men sådan behøver det ikke at være ifølge bestselleren, der nu udkommer i 2. udgave.
Der er meget tabu forbundet med overgangsalderen og det er bare ikke sexet at tale om tørre slimhinder, træthed og hedeture. Men livet behøver ikke at gå i stå efter menopausen, fortæller læge Charlotte Bech i bogen Hormoner i balance.
”Overgangsalder er nok et af de mest uskønne ord, jeg kan præsentere for dig. Noget af det sidste, du ønsker at forholde dig til eller forbinde dig med, ikke? Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at det ikke er en selvfølge, at livet efter de 40 er lig med hedeture og nedture? Du kan faktisk bruge overgangen konstruktivt og blive slankere, sundere, stærkere, friere og meget mere dig selv end nogensinde før?” siger Charlotte Bech i bogens forord.
Læs også: 10 ting om overgangsalderen
Alt om hvordan du kommer gennem overgangsalderen
Bogen tager afsæt yogatraditionens sundhedssystem ayurveda, der indeholder en lang række konkrete livsstilsråd, som viser dig, hvordan du ved selvhjælp kan tackle alle de forandringer, der naturligt følger med overgangsfasen. Ayurvedaen åbenbarer hidtil ukendte og ekstremt virksomme råd mod alt lige fra mormorarme og væskeophobninger til træthed og hidsighedsanfald. Alt sammen udelukkende ved hjælp af naturlige midler.
Du får også masser af kyndige og i vores del af verden hidtil ukendte råd til, hvordan du lettere kan tabe dig, få mere energi, sove bedre, få en sundere hud med større udstråling og meget mere.
Bestselleren udkommer nu i 2. udgave, med flere lækre opskrifter, oversigter og opdateringer, hvor rådene er nemme at gå til og lette at bruge, via eksempelvis Kvindekostplanen og Kvindedøgnets rutine.
Om forfatteren: Charlotte Bech er læge og foredragsholder og forener vestlig moderne lægevidenskab med østens årtusindegamle traditionelle sundhedssystem ayurveda og vedisk medicin. Hun øser ud af den mange tusind år gamle viden, som giver redskaber til, hvordan man bedst plejer sit ydre ved at styrke kroppens celler, væv og organsystemer gennem naturlige metoder og sit indre gennem erkendelse, indsigt og meditation.
2. udgave
Hormoner i Balance – Sådan tackler du hedeture, træthed og hormonelle forandringer
Af Charlotte Bech
173 sider
300 kr.
Udkommer d. 27. november 2017