Kostforvirret – du er ikke alene

”Min kollega, som er læge vil hellere ligge i ske med en kvinde som har ebola end at spise importeret blåbær overdynget med sprøjtegift.”

Så er vi i gang. Jeg er til event hos Landbrug & Fødevarer, og autoriseret klinisk diætist, forfatter og foredragsholder Anne W. Ravn lægger ud med ovenstående citat.

Hun holdt et spændende foredrag om hvorvidt superfoods nu er så sunde endda. Jeg må ærligt indrømme, at jeg snart heller ikke ved hvad der er op og ned i alle de sundhedsbudskaber om mirakelfood og restriktioner. Efterhånden får alle de sundhedsoplysninger om fødevarer os til at blive total kostforvirret.

Konstant bliver vi fortalt hvilke fødevarer der nu er godt eller skidt for kroppen. Men det passiviserer efterhånden de fleste af os, for det er svært at hitte rede i om der er evidens for de mange undersøgelser, der bliver spyttet ud til højre og venstre.

Annes foredrag var dejligt befriende for diverse fordomme og der blev også smækket nogle fakta på bordet.

Ingefær – er det virkelig så godt?

Jeg må indrømme, at jeg også er faldet i og har troet på al den snak om ingefær, der kan kurere det ene og det andet. Det har fået mig til at købe en ingefærshot hver gang jeg har mærket den mindste smule kriller i halsen. Og jeg har været overbevist om at det hjælper, så jeg ikke får halsbetændelse. Jeg har nemlig læst om flere studier, der har bevist at ingefær kan dæmpe inflammation.

Men ifølge Anne W. Ravn, skal der 200 gram ingefær om dagen for at få en virkning og så er du lige vidt, for med så store mængder risikerer du halsbrand, diarre og hjerterytmeforstyrrelser. Så myten om den helbredende ingefær, der kan kurere inflammation, kan vi godt punktere med mindre du spiser 200 gram om dagen – og det er altså lidt af en mundfuld. Jeg vælger fremover at bruge ingefær i madlavningen og nyde den i smoothies, for det giver en dejlig og frisk smag. Sundt eller ej.

Læs også: Grøntsager booster dit helbred

Kostforvirret – er komælk skidt eller godt?

I hele min opvækst har jeg fået tudet ørerne fulde med, at jeg skulle drikke en halv liter mælk om dagen. Det stoppede bravt da jeg blev omkring 4 – 5 år. Ganske enkelt fordi jeg ikke længere kunne lide mælk. Og i mit voksne liv er jeg heller ikke den store nyder af mælkeprodukter, men jeg drikker dog mælk i min kaffe – og det skal helst være sød- eller letmælk. Jeg har ikke den store tiltro til de alternativer, der findes på markedet og har faktisk slet ikke lyst til at prøve dem. Og ifølge Anne W. Ravn lyder det heller ikke som om jeg går glip af ikke at drikke soja-, ris-, havre- og mandelmælk.

Hun fortalte at udover vand med bælgfrugt, korn eller nød får du hormonforstyrrende stoffer, tungmetaller, fytinsyre, sparsomt protein, kunstige vitaminer og mineraler, tomme kalorier og ringe fedtkvalitet. Og for at få de 300 mg kalcium der er i et glas mælk skal du drikke 30 glas sojamælk, 33 glas mandelmælk, 43 glas havremælk og 150 glas rismælk. Selvfølgelig er det noget andet, hvis du er laktoseintolerans. Her kan det være en god idé at ty til alternativerne og så supplere med et calciumtilskud.

Laktoseintolerans betyder at du ikke kan optage laktose (mælkesukker) fra mave- tarmkanalen. Laktosen (mælkesukkeret) vil derfor gære i tarmen og forårsage mavesmerter, diarré og oppustethed. Det er ikke ualmindeligt og faktisk lider størstedelen af jordens voksne befolkning af laktoseintolerans. Men i Nordeuropa og Nordamerika har den voksne befolkning bevaret evnen til at optage laktose. Om det så er en modebølge, at så mange lige pludselig bliver laktoseintolerans eller om det er fordi man i dag er mere bevidst om det – skal jeg ikke gøre mig klog på. Men fødevarer producenterne har i hvert fald lugtet lunten og det bugner nu på alle hylderne i supermarkederne med alternativer til komælk. Men gør dig selv den tjeneste at finde ud af hvad de indeholder inden du smider dem i indkøbsvognen.

Plantefars eller kød?

Egentlig kunne jeg godt tænke mig at være vegetar, men det er svært med en kødædende mand og søn, så jeg prøver at begrænse vores kødindtag, hvis det er muligt, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg har snydt og kommet plantefars i f.eks. lasagnen. Min mand opdagede det straks, men ikke min søn, så når det kun er ham og jeg ved spisebordet er det minus kød. Jeg bilder mig ind at det er sundt, men ifølge Anne W. Ravn er det ikke så enkelt at sige, at ligestille de plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter med vegetarisk/vegansk og sundt. Det er slet ikke så enkelt, fordi ofte er næringsværdien i de plantebaserede alternativer faktisk ikke lige så god som i de animalske produkter. Man får ikke de samme næringsstoffer, fedtkvaliteten er ikke lige så god, og ofte er produkterne meget forarbejdede. Så det kræver sin ’kvinde’ at være veganer og vegetar – og at du sætter dig grundigt ind i din kost for at blive dækket ind med de rigtige næringsstoffer.

Anne W. Ravn afsluttede sit foredrag med at slå et slag for Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som lyder at du skal spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv.

Du kan læse mere om Anne W. Ravn HER

Kilde: Anne W. Ravn , netdoktor.dk