,

PKP – Ny coachingmetode hjalp mig til mere ro og overskud

 Jeg har prøvet PKP coaching hos psykolog Rikke Horsgaard, som tager udgangspunkt i krop, psykologi og filosofi. Det er en intensiv og effektiv behandling, hvor du hurtigt mærker en forskel.

Jeg havde aldrig hørt om PKP coaching, da jeg tilfældigt en dag løb ind i psykolog Rikke Horsgaard. Hun fortalte mig lidt om metoden og det lød spændende. Jeg blev hooked og havde lyst til at vide mere og også prøve det på egen krop. Jeg kunne fornemme at det var lidt noget andet end de terapiforløb, som psykologer almindeligvis tilbyder. Vi blev enige om at starte et forløb, så jeg kunne blive klogere og forhåbentlig også få større indsigt i mig selv og mine reaktioner.

Hyggelige omgivelser

Med kun en lille smule viden om hvad jeg havde sagt ja til, var det med stor spænding jeg troppede op hos Rikke. En bagtrappe førte mig ned til et lille lokale som emmede af hygge med dæmpet belysning og en rar atmosfære. Jeg lagde straks mærke til briksen i den ene ende af lokalet og tænkte straks om jeg mon skulle ligge ned ligesom de gør i filmene.

Rikke guidede mig dog hen til en stol og satte sig overfor og hældte te i vores krus. Jeg følte mig straks godt tilpas og tryg i hendes selskab.

Her kunne jeg godt åbne op

Rikke Horsgaard er psykolog og har mere end 20 års erfaring i at skabe udvikling og nye handlemuligheder for både private og professionelle. Jeg kan godt være reserveret, når jeg sidder med en fremmed – også selvom personen er professionel. Pludselig at skulle sidde der og åbne op for alt det, som har stor betydning for mig og mit liv – det kan godt være svært. Men Rikke inviterer med sin viden, varme og empatiske væsen til at det er helt ok at være sårbar, og snart var hæmningerne og forbeholdene lagt på hylden, og jeg snakkede løs.

Protreptik i abstrakt form

I protreptik taler man om begivenheder i en mere abstrakt form. På den måde kunne både Rikke og jeg indgå i samtalen og relatere til de problemer, som jeg bøvlede med, uden at jeg nødvendigvis skulle vende vrangen ud på mig selv og kortlægge hele min barndom. Jeg oplevede en tillidsskabende relation, som blev en meget særlig oplevelse. Det at få vendt problemerne på et højere metaplan gav mig en større forståelse og accept.

Læs også: PKP COACHING OPTIMERER DIN LYKKE, ENERGI OG BALANCE

Større indsigt

I løbet af samtalen blev jeg bevidst, om især, en kedelige oplevelse jeg havde haft. En oplevelse, der lå lagret i mit sind, men som ubevidst og uhensigtsmæssigt dukkede frem som en negativ følelse og som kunne tage magten fra mig i visse situationer. Jeg kunne ikke finde ord på det der triggede følelsen og hvorfor jeg indimellem oplevede at gå i forsvarsposition. Meget hurtigt i samtalen, fik vi ind kræset, hvad det handlede om. Det var en utrolig lettelse og snart kunne jeg reflektere over de automatiserede reaktioner jeg oplevede, hvilket gav mig en forståelse og udsyn til at prøve at handle anderledes.

Samtalen var utrolig forløsende, hvor jeg blev gjort opmærksom og klogere på mine egne reaktioner og handlingsmønstre.

’Protreptik er en filosofiske dialogform udviklet af den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.). Målet med denne filosofiske samtale er at vende det enkelte mennesket mod det væsentlige for sig selv og for fællesskabet. Ordet ’protreptik’ betyder ’at vende et menneske mod sig selv’.’

Kroppens tur

Efter vi havde talt sammen i en lille times tid og jeg oplevede at have fået større klarsyn, bad Rikke mig lægge mig over på briksen. Som jeg skrev før, er det med at ligge på en briks og tale om sig selv kun noget jeg har set på film. Vi havde haft en super god samtale, så jeg troede egentlig, at jeg var færdig, men her var der tale om en noget anderledes terapi. PKP coaching tager jo udgangspunkt i både krop og sind og filosofi, så det var helt naturligt at vi nu var nået til kroppen.

Jeg blev lagt godt tilrette med et lunt tæppe over mig og lyset blev helt dæmpet.

Tanke og krop arbejder konstant sammen

Aristoteles kaldte krop og sind en enhed. Derfor er det også en del af protrptik at bearbejde tankerne gennem kroppen. Gennem de protreptiske spørgsmål bliver der skabt en stærk tydeliggørelse på kroppen, hvilket jeg i den grad fik at mærke.

Rikke tog fat om mine fødder og trykkede forskellige steder samtidig med, at hun spurgte ind til hvad jeg mærkede. I starten var det svært at sætte ord på, men efterhånden oplevede jeg at berøringen sendte signaler til hjernen, så jeg pludselig kunne udtrykke ord som tryghed, sorg eller f.eks. omsorg. Jeg kunne også beskrive, hvordan følelsen så ud og efterhånden kom vi hele følelsesregistret igennem. Jeg begyndte at opdage hvad de forskellige følelser gjorde ved mig og hvor på kroppen de satte sig.

Mere energi

Efter en god time, hvor vi havde talt om mange følelser stoppede Rikke og jeg lå lidt og sundede mig. Jeg fik en tår vand før jeg gik. Da jeg kom ud, oplevede jeg en mærkelig følelse i kroppen – den var på en eller anden måde blevet mere let.

Efterfølgende har jeg været tilbage i PKP coaching et par gange og hver gang er jeg taget derfra med fornyet energi og et større udsyn. Jeg har fået mere styr på mine tanker og fået større indsigt i mig selv og mine reaktioner. Det er en effektiv, forløsende terapi, hvor du efter få gange virkelig kan mærke en forskel og hvor du hver gang går derfra med energi og et lysere sind.

Fakta
PKP (psykologi- krop -protreptik) kan ikke sammenlignes med hverken psykologierne eller nogen form er for coachingmetoder, fordi det er mere effektivt end noget andet. PKP coaching eller behandling er en syntese af 3 forskellige traditioner. Krop, filosofi og psykologi. PKP coaching kan bruges effektiv til behandling af alle former for psykologiske vanskeligheder, men det er lige så effektiv til coaching hvor man ønsker at optimere enten kompetencer eller livsglæde.

Rikke Horsgaard er kandidat i pædagogisk psykologi fra Århus Universitet og indehaver af Vita coaching.
Læs mere om Rikke HER

 

/af

PKP coaching optimerer din lykke, energi og balance

Ønsker du at opløse svære vanskeligheder i livet eller til at udvikle styrke, energi og kompetencer til at tage styring, er PKP coaching en kraftfuld og effektiv behandling.

Af gæsteblogger Rikke Horsgaard

Vi oplever allesammen svære perioder i livet, men indimellem kan dine ’bump’ på vejen være mere end du selv kan klare, og så er det altid godt at række ud for at få hjælp. Ofte kan en psykolog se dine udfordringer i et helt andet perspektiv og derved hjælpe dig til større indsigt og give dig udsyn til at gå nye veje. PKP coaching er en terapi form som tager udgangspunkt i både krop, filosofi og psykologi.

Vi bærer de dårlige oplevelser med os

Der er utrolige mange forskellige psykologiske retninger, men fælles for dem alle er den forståelse, at de vanskelige oplevelser mennesket oplever, har betydning for mennesket senere i livet. Dette gælder både de meget voldsomme oplevelser som truer vores liv, det gælder når barndommen ikke er tryg, men det kan også være mindre begivenheder senere i livet som mobning i skoletiden eller en leder som misbrugte sin magt. Alle begivenheder som har aktiveret et behov for at vi beskytter os i situationen, arbejder som skygger i vores liv, fordi de aktiveres igen og igen. Denne form for livserfaring beskytter os og er derfor værdifulde, men kan samtidig være uhensigtsmæssige, når de aktiveres i situationen hvor de måske ikke behøver at aktiveres.

PKP coaching optimerer livsglæden

Psykologiens ambition er derfor at få mere kontrol over disse livserfaringer, så de ikke får for stor magt over vores liv. Dette gøres på forskelligvis inden for de forskellige psykologier, men fælles er, at der skabes en form for refleksion af de automatiserede reaktioner og gennem denne refleksion skabes nye handlemuligheder.

Psykologi bruges traditionelt til behandling og terapi, men det er også psykologien som danner grundlag for de mange forskellige former for coaching.

PKP (psykologi- krop -protreptik) kan ikke sammenlignes med hverken psykologierne eller nogen form er for coachingmetoder, fordi det er mere effektivt end noget andet. PKP coaching eller behandling er en syntese af 3 forskellige traditioner. Krop, filosofi og psykologi. PKP coaching kan bruges effektiv til behandling af alle former for psykologiske vanskeligheder, men det er lige så effektiv til coaching hvor man ønsker at optimere enten kompetencer eller livsglæde.

Den filosofiske samtaleform

Protreptik er en filosofiske dialogform udviklet af den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.).

Målet med denne filosofiske samtale er at vende det enkelte mennesket mod det væsentlige for sig selv og for fællesskabet.
Ordet ’protreptik’ betyder ’at vende et menneske mod sig selv’.

Og så er Protreptikken en opfordring til at filosofere.

Livets mål er eudaimonia. En forening af psykisk og fysisk lykkefølelse. Eudaimonia opnås gennem denne filosofiske samtaleform hvor det enkelte menneske lærer at gøre det gode for det godes egen skyld.

Til det gøres brug af en samtaleform hvor man følger de begreber som er mest betydningsfulde. Det der er vigtigst og derved indfange essensen af begrebet. Begreber som vi bruger til at beskrive vores verden og mennesket bliver på den måde afdækket og meningen med begrebet tydeliggøres.

Denne proces frisætter mennesket. Frisættelse er tæt forbundet med lykke, men samtidig styrkes mennesket også til hvad der er det væsentlige. Derfor bruger Aristoteles også begreber som lykke, men der er samtidig stor optagethed af fællesskabet, for det enkeltes menneskets lykke og frisættelse, er tæt forbundet med fællesskabets.

PKP coaching – samtale i abstrakt form

I protreptikken tales om det væsentlige i en abstrakt form. Det enkelte menneskes hemmelighed bevares på den måde, for der spørges ikke til konkrete begivenheder. Hvis man for eksempel har en samtale om accept, spørges der til hvad der aktiverer accept og hvad der passivere accept, men uden at spørge ind til det enkelte menneskes erfaringer eller manglende erfaringer med accept.

Netop fordi samtalen omhandler konkrete begivenheder i menneskets liv, er det muligt at gå på et metaplan og at søge ind til det væsentlige.

I protreptikken ligger også ambitionen om at ’Gå hinanden uendeligt i møde’.

Dette sker netop ved at der tales om forholdet i et abstrakt forhold. Begge parter som indgår i samtalen, kan på den måde relatere direkte til temaet eller begrebet. Dette giver denne meget særlige fornemmelse af at blive gået i møde af den anden.

Protreptik blev på Aristoteles tid brugt i forbindelse med ledelse og sådan bliver det også brugt i dag. Men protreptik kan bruges i alle sammenhænge i livet til at skabe klarsyn ved ’at vende et menneske mod sig selv’ og i forhold til at generere eudaimonia. Altså denne forening af psykisk og fysisk lykkefølelse.

Tanke og krop arbejder konstant sammen

Hvis vi for eksempel mærker en smerte når vi går, så registrerer vi det med vores sanser, at det gør ondt i foden, og i sekundet efter begynder fores tankevirksomhed at forstå hvad det er, der pludselig giver denne smerte. Er det mon en sten jeg har fået i skoen? Krop og tanke arbejder synkront og er hvad Aristoteles kaldte en enhed.

I PKP coaching eller behandling gøres brug af denne enhed. Der arbejdes således i landet mellem krop og tanke til forskel fra andre behandlingsformer som enten gør brug af udelukkende samtale, mens andre former for behandlingsformer arbejder med krop i form af Yoga, massage eller kropsterapi, eller mindfulness.

Rikke Horsgaard er kandidat i pædagogiske psykologi fra Århus Universitet og har mere end 20 års erfaring i at skabe udvikling og nye handlemuligheder for både private og profesionelle.

Læs mere om Rikke Horsgaard HER

Kroppen reagerer

Genne de protreptiske spørgsmål som tidligere beskrevet skabes en stærk tydeliggørelse. Det er derved muligt at skabe tydelighed på kroppen, følelser og få indblik i, hvad der sker på indersiden af det enkelte menneske. Det er derfor en stærk oplevelse, men mest af alt er det en smuk oplevelse og en behandling som generer energi og glæde. Dette er fordi det væsentlige træder frem og visualiseres. Det mærkes i hele kroppen hvor der aktiveres en følelse af glæde og lykke. Og det efterlader samtidig en tydelig fornemmelse af robusthed og indre styrke. Der skal ikke tales om alle situationerne og alle de mange oplevelser. Kroppen har lagret det og har ikke brug for at tale dem ud for at slippe.

PKP coaching er en stærk oplevelse

Med PKP coaching eller behandling kan man uden at møde begivenhederne igen faktisk slippe begivenhederne. Denne kropslige frisættelse aktiver en euforisk lykkefølelse under selve behandlingen, og efter behandlingen mærkes tydeligt en større glæde.

I denne syntese er det muligt at komme tættere på følelserne, da det er muligt at behandle dem. Nogle har kaldt det healing og mirakel fordi det er så anderledes end det man tidligere har prøvet hos psykologen, men der er intet magi over det.

Det er en flot ny form for behandling, som både inddrager filosofien, psykologien og kroppen på en måde som gør, at det er muligt at komme tættere på det indre liv og maskinrummet som styrer en henimod det liv man gerne vil leve.

/af

Slip af med dit tankemylder

Er din overgangsalder medvirkende til mere bekymring og tankemylder som påvirker din nattesøvn og livskvalitet, så få her gode råd til hvordan du kan lære at styre tankerne og få mere ro i sindet.

Mange kvinder oplever en stigende bekymring som ender i et tankermylder, når de er midt i livet. De kvindelige hormoner tjekker ud og stresshormonet kortisol øges, og når det hvirvler rundt i kroppen skaber det uro.

Det oplevede jeg også selv. Midt i hormonstormvejret fik bekymringerne frit løb, som ofte endte i et tankemylder. En spiral af negative tanker, som jeg havde svært ved at at stoppe. I perioder kunne jeg dårligt kende mig selv. Det var værst om morgenen, lige efter jeg vågnede, hvor jeg kunne ligge og forestille mig alverdens ulykker, som ikke havde det fjerneste at gøre med virkeligheden. Heldigvis har det hjulpet af arbejde med mig selv og efterhånden er det sjældent, at de negative tanker løber af med  mig.

Lige nu, er det sikkert ikke kun overgangsalderen, men også hele situationen omkring corona, der skyldes at mange går rundt og bekymre sig.  Men selv om du er isoleret fra omverden og ikke må mødes med de mennesker du normalt omgiver dig med, kan du selv gøre noget for at løfte humøret og komme væk fra et tankemylder af mørke tanker.

8 gode råd til at slippe af med et tankemylder:

Vejrtrækning skaber ro

De fleste af os trækker vejret hurtigt og overfladisk, hvis vi er anspændte eller stressede. Vi er i konstant beredskab over for fare, så vi helt glemmer at trække vejret ned i maven. Men bliver du  bevidst om din vejrtrækning, kan du bruge den til at finde ro og stilhed. Prøv at fokusere på vejtrækningen og øv dig i at trække vejret langsomt, f.eks. ved at tælle til fem for hver ind- og udånding. Du vil hurtigt opleve en større ro i kroppen, som også vil påvirke din psyke. Gør det til en vane flere gange i døgnet at observere din vejrtrækning, så du automatisk trækker vejret dybere og langsommere.

Tankemylder mindskes af motion

Gør du det til vane at motionere lidt hver dag, frigiver du endorfiner, der løfter humøret. Du behøver ikke tage den helt store tur hver gang, men bare lidt motion gør en forskel og beroliger dit sind, giver dig bedre søvn og fjerner dit tankemylder. Jeg er så heldig at have en udendørssport som ridning, så jeg har holdt mig i gang under hele nedlukningen. Men der findes et utal af youtube videoer med forskellige træningsformer, som du kan gøre hjemme på stuegulvet eller du kan også løbe en tur.

Afled tankerne med både indre og ydre billeder

Er dine tanker løbet helt af med dig, så prøv at aflede dit tankemylder ved at kigge på noget smukt, sjovt eller sødt. F.eks. søde dyrevideoer eller smukke naturbilleder. Det kan aflede dine tanker og få dig til at koncentrere dig om noget andet. Faktisk har flere undersøgelser vist at søde kattevideoer, som er så populære på de sociale medier, kan være med til at løfte humøret.

Du kan også danne billeder i dit indre ved at tænke på et yndlingssted. F.eks. en skov, solnedgang eller strand. Prøv at fokusere på detaljen og se om du kan forestille dig lydene og duftene. Du kan finde flere apps og lydoptagelser, der kan hjælpe dig på vej.

Musik gør dig gladere

Du har helt sikkert nogle yndlingssange, som får dig til at tænke på noget rart. Musik er den stærkeste og hurtigste måde at påvirke vores følelser på. Det betyder at musik kan bruges aktivt, hvis du gerne vil tænke på noget andet. Det er ikke ligegyldigt hvilke musik du hører. Det skal helst være genkendeligt og noget du kan identificere med noget dejligt, som du har oplevet. Når vi hører musik, som vi godt kan lide, og som vi har hørt før, bliver vi som regel i godt humør.  Musik bruges også til at fjerne frygt og smerte, hvis du f.eks. er hos tandlægen eller skal have foretaget et mindre indgreb i lokalbedøvelse. Lyt nøje til musikken og ikke kun som baggrund. Det vil få dig til at dvæle mindre ved dine andre tanker.

Gør en god gerning

Du kan løfte humøret ved at hjælpe et andet menneske. Det vil få dit stressniveau til at falde og din følelse af ensomhed vil forsvinde. Du kan  endda styrke din sundhed. Fleree undersøgelser viser, at de mennesker der er gladest og lever længst, er dem der ofte bruger tid på at hjælpe andre. Det vil samtidig få dig til at bekymre dig mindre.

Vidste du?
– at når du bruger penge på andre mennesker, frigiver din krop flere endorfiner end hvis du brugte pengene på dig selv.

Afled dit tankemylder – gå en tur

Vi må stadig ikke være sammen med mere end fem personer og derfor er det en god idé af være sammen udendørs i naturen og gå en tur sammen. Bare vi holder afstand. Du kan også vælge at gå en tur alene, for naturen og bevægelse vil få dig til at tænke mere klart. Det, du oplever og ser på din vej, vil hjælpe dig med at tænke på noget andet, så du kommer væk fra et negativt tankemylder. Samtidig vil en rask gåtur gavne dit hjerte, blodtryk og mindske dine stresshormoner.

Muskelafslapning beroliger sindet

Dyrker du yoga er du helt sikkert bekendt med savasana (afslapning), som de fleste yogatimer slutter med. Praksissen udføres forskelligt, men ofte bliver du guidet til at fokusere på en legemsdel ad gangen for at kunne slappe helt af. Du kan starte med at fokusere på din fod, spænd foden i 10 sekunder og slap så af. Gå igennem hele kroppen og læg mærke til hvordan du gradvis vil opleve en forandring. Du kan også gøre øvelsen før du skal sove for at komme til at slappe af og dermed lettere falder i søvn.

Find din kreativitet

Der er en grund til at strikkeopskrifter har kronede dage i disse tider. Det er nemlig effektivt at gøre noget kreativt, når tiden nærmest står stille. Samtidig har flere af os mere tid, fordi vi ikke kan gå i biffen, spise ude eller være sociale. Håndarbejde eller andet kreativt, er effektivt til at omdirigere dine tanker og få dig til at fokusere på noget andet. Du behøver jo ikke stræbe efter at blive den nye Picasso, så undlad at bekymre dig om resultatet. Gå bare i gang. Jeg har kastet mig ud i en islandsk sweater og har allerede lavet et utal af fejl, men det afslapper mig at strikke og jeg hygger mig  med det.

Kilde: webmd.com

/af

Positiv psykologi hjælper dig til at se lyset i svære tider

Det kan være svært at bevare et optimistisk livssyn i disse tider, men ved hjælp af teknikker fra positiv psykologi, kan det godt lade sig gøre at vende de negative følelser til at blive mere positive.

Det er mørkt i vejret, der er et utal af begrænsninger pga. corona og i det hele taget virker det som om, at hele verden er ved at gå amok. Det er ikke så mærkeligt, hvis det kan være svært at se lyset forude. Selv er jeg én der kommer til at læse for mange nyheder – og det er ikke opstemmende i øjeblikket. Og det hænder også, at alle de dårlige nyheder får lidt for meget greb i min sindsstemning, så jeg mærker et mismod og tristhed. Derfor er det også så vigtigt at påskønne de små ting i livet, der gør mig glad. For mit eget vedkommende handler det om at komme ud – uanset vejret. Og benytter jeg teknikkerne fra positiv psykologi, og øver mig i at være i nuet og være taknemmelig for de små ting i livet, fodrer det mit humør med mere optimisme.

Positiv psykologi – åbn op for alle følelser

Kigger du tilbage, vil du helt sikkert kunne konstatere at meget af den modgang du har haft, er det, der har fået dig til at vokse og se tingene i et andet perspektiv. Det er ofte de sværeste udfordringer, der får os til at udvikle os mest. Stræber du kun efter det der gør dig glad, ender det ofte med at blive en flygtig glæde, som på sigt gør dig utilfreds. Det handler derimod om at være åben for hele spektret af følelsesmæssige oplevelser, både gode og dårlige og koncentrere sig om det, der giver tilfredsstillelse. F.eks. at være mere givende, leve i nuet og udvise taknemmelighed, selv i hårde tider. Det er lettere sagt end gjort, men ved at blive gjort opmærksom på nogle teknikker, bliver det lettere at praktisere.

Læs også: AT VÆRE INTROVERT ER IKKE DET SAMME SOM AT VÆRE ASOCIAL

3 teknikker fra positive psykologi du kan prøve:

Lær at leve i nuet

Mindfulness er en praksis, hvor du bevidst fokuserer din opmærksomhed på nuet og acceptere det der sker omkring dig. At lære at leve i nuet er især nyttigt, når fremtiden er usikker. Et utal af undersøgelser har påvist at mindfulness hjælper med at reducere fysiske og psykiske symptomer hos mennesker, der står over for en række udfordringer, som f.eks. kræft og kroniske smerter. Mindfulness kan du øve hjemme på stuegulvet og på Youtube, kan du finde flere guidede øvelser, du kan praktisere.

Vær givende

Jeg læste fornyelig Bente Klarlunds bog ”Yngre med årene”, hvor hun nævner flere videnskabelige undersøgelser, der viser at folk, der hjælper andre, ikke bare lever længere, men også er gladere. Forskning tyder på, at folk, der udøver frivilligt arbejde har tendens til at være lykkeligere end dem, der ikke gør. Du behøver måske ikke give store donationer væk, men bare ringe en ekstra gang til et ældre familiemedlem, eller hjælpe naboen med indkøb. Hvad som helst, hvor du gør noget godt for en anden, vil give dig glæde.

Sig tak

Jeg øver mig hver dag i at sige tak. Tak for de små ting i hverdagen. Det får mig til at værdsætte livet meget mere og hjælper til at gøre mig opmærksom på, hvor heldig jeg er. Jeg gør det også i svære perioder. Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, siger jeg tak for mindst fem ting.

Taknemmelighed er en påskønnelse af, hvad du modtager, hvad enten det er håndgribeligt eller immaterielt. Med taknemmelighed, anerkender du godhed i dit liv. Har du svært ved at finde noget at sige tak for – her og nu, så grav minder frem fra din barndom – der er helt sikkert et eller andet du kan være taknemmelig over. Det vil både lære dig ikke at tage tingene for givet, men også gøre dig mere bevidst om de små positive ting, der sker i dit liv. Og på den måde fokusere på håbet og optimismen.

Kilde: Harvard Health Publishing

 

/af

Forstå dit mindset – har du et fixed eller growth mindset?

Dine tanke-vaner har en stor indflydelse på hvordan du opfatter dig selv og på hvordan du handler. Få her indblik i et ‘fixed’ og ‘growth’ mindset, så du bedre kan reflektere over dine handlinger.

Jeg var på kursus i ’Styrk dit mindset – For Velvære, Ro og Resultater, hvor vi gennemgik de tankemønstre, som har en stor indflydelse på hvordan vi agerer. Det var utrolig spændende og lærerigt og det vil jeg gerne dele med dig.

Forskellig tilgang til modgang

Vi oplever alle sammen modgang indimellem, men det er ikke os alle som bliver lige handlingslammede eller modløse, når livet tager en anden drejning end det vi havde forventet. Nogle mennesker ser modgang, som en udfordring og tager styringen over situationen og handler hensigtsmæssigt.

Vi kan ikke altid ændre på de ydre omstændigheder, men til gengæld kan du lære at mestre dine indre omstændigheder og på du hvad du føler, tænker og fokuserer på. Dine tanke-vaner er både det der driver dig og det der forhindrer dig i at udnytte dit potentiale.

To typer mindset

Professor Clara Dweck, forsker ved Stanford University har defineret to typer mindset – Fixed- og Growth mindset.

Fixed mindset

Har du et fixed mindset, er du ofte begrænset af dine tanker. Du er af den overbevisning, at folk opnår succes fordi de har medfødte talenter, er mere intelligente og har evner ud over det normale. Du mener, at man er født som man er – og det kan ikke ændres.

Du tænker, at dine fiaskoer eller mangel på succes skyldes dine begrænsede evner. Du giver let op, søger sjældent nye udfordringer og påtager dig ofte offerrollen.

Growth mindset

Har du et growth mindset, er du af den overbevisning, at visse mennesker har specielle talenter og at intelligens kan variere fra person til person. Men det også er noget der kan udvikles og øges med indsats og hårdt arbejde.

Du elsker at lære nye ting og bruger gerne inspiration fra andres succes. Du er ikke bange for at fejle og ser udfordringer som noget du kan lære af.

Du kan udvikle dit tankemønster

Vi lærte på kurset, at du kan ændre dit tankemønster på et splitsekund, men jeg vil alligevel påstå at det tager længere tid.

I perioder kan jeg fange mig selv i at være begrænset i hvordan jeg tænker og agerer. Typisk vil jeg kunne sige til mig selv:

’Hvorfor er det lige mig der bliver ramt’.

Jeg tror, vi alle sammen kan falde ned ad den vej og opfatte vores skæbne som noget der ‘kun rammer mig’. Men heldigvis kan vi også gøre en stor indsats og blive bevidste om vores tankemønstre ved konsekvent at reflektere over vores handlinger. Er der for eksempel bestemte begivenheder, der holder dig fast i et fixed mindset? Ved at stille dig selv spørgsmål regelmæssigt og blive klar over hvad der trigger dig, kan du med tiden ændre dit mindset og se nye muligheder.

I bogen Mindset af Caral Dweck kan du læse meget mere om hvordan du får dit growth mindset til at vokse.

/af

At være introvert er ikke det samme som at være asocial

Det har taget mig mange år at finde frem til og acceptere, at en stor del af min personlighed er introvert. Dermed ikke sagt, at jeg ikke bryder mig om sociale aktiviteter, men det er ikke blandt mange mennesker jeg finder overskud, det gør jeg bedst i eget selskab.

Går du allerede? Jeg tror jeg har fået det spørgsmål en million gange. Da jeg var yngre, blev jeg ofte hængende til den lyse morgen, når jeg var til fest, fordi det skulle man (troede jeg), men egentlig ikke fordi jeg havde lyst. Som ældre, har jeg kommet med titusinder undskyldninger for at forlade selskabet tidligt, og ofte til stor irritation for min mand, som absolut ikke er særlig introvert.

Er det fordi selskabet keder mig eller de mennesker jeg omgås, ikke er interessante?
NEJ OVERHOVEDET IKKE – det har intet med det at gøre.

Det er udelukkende mit bæger, der hurtigt bliver fyldt og fordi jeg pludselig ikke kan rumme mere. Efter en aften med mange mennesker bliver jeg enormt træt, og det er uanset hvor meget alkohol, jeg har indtaget.

Jeg blev både bekymret og lettet

D. 11. marts 2020 blev en historisk dag. Der stod Mette Frederiksen frem og fortalte at landet lukkede ned. Jeg blev som så mange andre chokeret og bekymret for hvad der nu skulle ske og hvordan det hele skulle gå. Alligevel var der en følelse inde i mig, der mærkede en mærkelig form for lettelse.

Det var nu ’tilladt’ at gå i hi. Alle sociale aktiviteter blev mere eller mindre lukket ned. Det var nu legitimt ikke at have kalenderen booket fra morgen til aften. Det blev tid til nærvær med familien og til fordybelse. Dermed ikke sagt, at jeg var glad for ikke at kunne se mine venner, men en pause fra alt det hurlumhej, som fylder i et moderne menneskes hverdag, gjorde mig intet.

Jeg betragter mig absolut ikke som noget asocialt menneske. Jeg har mange venner og en stor social omgangskreds, som jeg holder meget af at tilbringe tid sammen med, men jeg har det altid bedst i små selskaber. Der kan jeg bedst være nærværende og det tærer ikke så meget på mine kræfter.

Hvad vil det sige at være introvert?

Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung fremlagde i 1921 en teori om forskellige personlighedstyper. Her brugte han begreberne ekstrovert og introvert for at beskrive to forskellige persontypers indstilling til omverden.

– Den ekstroverte eller udadrettede personlighed orienterer sig udad og har brug for omgivelsernes opmærksomhed for at trives.

– Den introverte eller indadrettede personlighed orienterer sig mod sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er mindre vigtige.

Din krops fysiologi har en indflydelse

Måske er der en fysiologisk grund til at du enten er introvert eller ekstrovert. Et netværk af neuroner placeret i hjernestammen kaldes det retikulære aktiveringssystem (RAS) og er ansvarlig for at regulere dit ophidselsesniveau. RAS spiller en rolle i at kontrollere, hvor meget stimuli du kan kapere. Nogle mennesker har en høj tærskel og der kan gå lang tid før de bliver ophidsede, mens andre har en meget lav tærskel og hvor der ikke skal så meget stimuli til at udløse en ophidselse.

Den britiske psykolog Hans Eysenck (1916–1997) mente at introverte har et naturligt lavt ophidselsesniveau. Derfor har de en tendens til at søge aktiviteter og miljøer, hvor de kan flygte fra overdreven stimulering.

Almindelige tegn på introvert

Man kunne konkludere at være introvert og ekstrovert er to ekstreme modsætninger, men sandheden er, at fleste mennesker har både en introvert og ekstrovert side. Den ene type personlighed er ikke “bedre” end den anden. Hver type kan have fordele og ulemper afhængigt af situationen. Ved bedre at forstå din personlighed kan du dog lære, hvordan du bedre kan håndtere dine styrker og svagheder.

Jeg har klart begge sider i mig, men jeg hælder mere til at være introvert. Og selv om jeg ikke kan sætte et flueben ved alle de punkter som definerer en introvert, kan jeg nikke genkendende til mange af egenskaberne.

Er du introvert (eller delvis) kan du måske genkende følgende:

1. Du bliver drænet for energi blandt mange mennesker

Har du haft en dag, hvor du har været sammen med mange mennesker føler du dig ofte udmattet og brug for at trække stikket og være alene. En introvert bruger energi i sociale situationer i modsætning til en ekstrovert, der får energi. Det er ikke det samme som at introverte undgår sociale begivenheder helt. Mange introverte nyder faktisk at tilbringe tid sammen med andre, men foretrækker ofte mindre selskaber med nære venner, mens en ekstrovert elsker fester med det mål at møde mange nye mennesker.

2. Du kan lide dit eget selskab

Et par timer med en god bog eller film, fordybe dig i en hobby eller interesse og en tur i naturen oplader dine batterier og giver dig energi. De fleste introverte har efter en lang dag med social aktivitet sandsynligvis brug for at trække stikket og bruge tid et roligt sted for at tænke og reflektere over indtrykkene.

3. Du har en lille skare af nære venner

I stedet for at have en stor omgangskreds, som du kun kender på et overfladisk plan, foretrækker introverte at holde sig til dybe, langvarige forhold, der er præget af stor nærhed og intimitet.

4. Folk beskriver dig ofte som stille og kan have svært ved at lære dig at kende

Jeg kan bedst lide at kende folk før jeg råber op, og i store forsamlinger er jeg ikke altid den der taler mest. Det er dog blevet bedre med årene. Førhen tror jeg mange opfattede mig som enten genert eller arrogant.
Men i mange tilfælde foretrækker mennesker som er introverte at vælge deres ord med omhu og ofte er de ikke så gode til ’small talk’.

Læs også: Forstå din angst og få hjælp til at håndtere den

5. Du bliver nemt distraheret

Når introverte tilbringer tid i hektiske aktiviteter eller miljøer, kan de ende med at føle sig ufokuserede og overvældede. Med andre ord er storrumskontorer ikke altid godt, hvis du er introvert.

6. Du har stor selvindsigt

Fordi du ofte vender tingene indad, bruger du også meget tid på at undersøge dine egne oplevelser. Derfor får du en stor viden om dig selv og har ofte en stor selvindsigt.

7. Du vil helst observere

Du bryder dig ikke så meget om ’ learning by doing’, men vil helst se andre udføre en opgave, ofte gentagne gange, indtil du føler, at du kan udføre handlingen på egen hånd. Ekstroverte lærer typisk gennem prøve og fejl, mens introverte bedst lærer ved at se på.

8. Du ønsker job med stor uafhængighed

Er du introvert styrer du ikke mod en karriere med en hel del social interaktion. Du foretrækker et job, hvor du arbejder meget selvstændigt.

Kilder:
https://www.verywellmind.com/things-you-didnt-know-about-introverts-4065384
https://introvertdear.com/what-is-an-introvert-definition/
https://netdoktor.dk/fakta/sygdomme/ekstrovert-eller-introvert.htm
https://www.verywellmind.com/signs-you-are-an-introvert-2795427

 

/af

Hverdagsmeditation – alle kan lære at meditere

Du kan sagtens lære at meditere selv og med bogen ’Hverdagsmeditation’, bliver du hjulpet godt på vej. Her får du en grundig introduktion til meditation og bliver guidet til at komme i gang.

Jeg har i flere år haft et ønske om at kunne meditere og beundrer de personer, der kan sidde i skrædderstilling i umindelige tider og bare være i nuet. Jeg snusede lidt til meditation, da jeg efter mit brystkræftforløb gik til mindfulness i Kræftens Bekæmpelse. Jeg har dog aldrig rigtig fået gjort mere ved det, men efter at have læst bogen, ’Hverdagsmeditation’ af Karen Pallisgaard, fik jeg blod på tanden og er nu kommet i gang.

Hjernen kan udvikle sig hele livet

Det er ingen hemmelighed, at jeg i perioder har været meget stresset og at det ofte blev ledsaget af angst og bekymringer. Jeg har flere gange fået anbefalet at meditere for at få ro og styr på tankemylderet, og jeg kender flere som har stor gavn af meditation. Ingen tvivl om at det gavner alle os, som indimellem stresser rundt i hamsterhjulet, men meditation kan også hjælpe dig, hvis du  f.eks. ønsker at performe bedre. Og som Karen Pallisgaard skriver, så er det fantastiske ved meditation, at det faktisk virker, og det er videnskabeligt bevist.

I dag ved vi, at hjernen ikke er statisk, men at den kan ændre sig hele livet. Meditation er gymnastik for hjernen, der styrker den og udvider vores hjernekapacitet, så vi bliver i stand til at tænke og handle på nye måder. Når vi mediterer bliver hjernebølgeaktiviteten mindre og vi opnår en fordybet bevidsthedstilstand med mindre mental støj og længere pauser mellem vores tanker. Det gør, at vi finder mere ro og selv kan finde ud af hvilke tanker vi vil give opmærksomhed.

Hverdagsmeditation – det giver dig mange fordele

Meditation er efterhånden på alles læber og man kan få det indtryk af, at meditation kan helbrede stort set alt. Det er nok mildt sagt overdreven, men der er ingen tvivl om, at det kan være med til at fremme flere positive følelser og hjælpe med at finde ro. Der er gennem tiden blev forsket meget i meditation. Ifølge bogen ‘Hverdagsmeditation’ kommer den mest seriøse forskning fra de to amerikanske psykologer Daniel Goleman og Richard J. Davidson, som har kunnet bevise, at:

– meditation mindsker stress og højner vores evne til at håndtere stress
– meditation øger også vores empati og medfølelse
– meditation forbedrer vores fokus og koncentrationsevne og hjælper os med at skrue ned for mental støj og tankespind.
– meditation forbedrer både vores mentale og fysiske helbred

Læs også: Yoga kan hjælpe på lændesmerter 

At meditere handler ikke om fjerne tankerne

Måske synes du, at alt den snak om meditation og mindfulness lyder lidt langhåret og hippieagtig, men så kan jeg varmt anbefale dig at læse ‘Hverdagsmeditation’. Her får du en grundig introduktion og du får en humoristisk og nede på jorden tilgang til at meditere.

Jeg har altid haft indtryk af, at jeg fuldstændig skal tømme hovedet for tanker, når jeg skal meditere. Jeg blev derfor så glad, da jeg først i bogen læste at det faktisk slet ikke er det, der er meningen. At tømme hovedet for de ca. 70.000 tanker vi har dagligt, er nok en mere eller mindre umulig kunst. Til gengæld handler meditation om at lære ikke at give dine tanker så meget opmærksomhed – især de negative tanker.

God læsning, gode tips og guides

Bogen er ikke skrevet i et højtravende sprog og er ej heller et meditationsfilosofisk værk. Derimod er det en praktisk bog med en masse gode tips til at få meditation integreret i din hverdag. Jeg fik et godt indblik i hvad meditation er for en størrelse, hvorfor jeg overhovedet skal kaste mig ud i det, hvordan jeg gør og hvordan jeg kommer i gang.

Karen Pallisgaard tager fint afsæt i sine egne erfaringer og favoriserer hverken den ene eller anden metode, men skriver lige fra hjertet, hvad der har virket bedst for hende – og det kan vi andre lære en masse af. Hun har designet sin egen titrinsguide fra det bedste af alle sine praksisser, så du sparer dig selv for at famle rundt i de mange forskellige metoder, der findes.

Sidst i bogen finder du en meget håndgribelig guide til at komme i gang.

Jeg er nu – takket være bogen – endelig kommet i gang og kan mærke, at jeg for hver gang bliver bedre og bedre. Også selvom jeg ikke når at meditere hver dag.

Vil du gerne lære at meditere er du hjulpet godt på vej med bogen ’Hverdagsmeditation’

Hverdagsmeditation

HVERDAGSMEDITATION af Karen Pallisgaard, Politikens Forlag, 224 sider, 250 kr.

 

/af

Ingen kan forberede sig på at miste sine forældre

Det er naturens gang at miste sine forældre, men sorgen kan være ubærlig. Især fordi du ikke længere har dine forældre at søge råd og støtte hos som du har været vant til gennem livet. 


I de senere år har jeg været vidne til at mange af mine venner passer en syg mor eller far, og flere har oplevet at miste deres forældre. Jeg var selv i slut 30’erne, da min far døde efter længere tids sygdom med Parkinson, og da jeg selv lige var blevet mor, gik der kun tre år før min egen mor døde. Det var en svær tid.

At miste sine forældre – jeg oplevede sorgen forskellig

Sorgen over tabet af dine forældre hænger ofte sammen med, hvordan jeres relation var,  da du var et voksent barn.

Jeg har altid været mest knyttet til min mor. Vi havde mange dybe og givende samtaler da jeg blev ældre. Jeg fik ofte fortalt hende hvor meget hun betød for mig og hvor højt jeg elskede hende. Vi fik også talt om de svære perioder og der var ikke noget usagt i mellem os. Det var som om, at alt det vi havde fået fortalt hinanden, gjorde sorgen lidt lettere, da hun gik bort.

 

Det var noget andet med min far. Vi fik aldrig rigtig talt ud. Og da han døde, var det ikke længere muligt at rette op på vores dårlige forhold. Jeg kunne ikke mere spørge hvorfor han ofte var så vred på mig, hvorfor vi altid skændtes og måske selv angrer nogen af de ting jeg havde sagt og gjort. Der var intet mere at stille op. Det var hårdt ikke at kunne foreløse en lang og opslidende konflikt, som især prægede mine teenage år. Det gjorde ondt og jeg gik længe rundt med en dårlig samvittighed, for jeg havde helt sikkert heller ikke været nem at være forældre til. 

Tryg opvækst


Som barn oplevede jeg min mor som utrolig kærlig og omsorgsfuld. Hun var der altid, når jeg havde brug for hende. Hun støttede og hjalp mig, involverede sig i de ting jeg foretog mig – og jeg var aldrig i tvivl om, at hun elskede mig højt. Det var hende jeg spurgte til råds, søgte trøst- og kærlighed hos.  

 

Her er det mig og min mor.

 

Det var anderledes med min far. Han var knudemand og som den generation af mænd, var det ikke følelser de havde nemmest ved at vise. Han gik på arbejde hver dag, kom hjem og syslede med hans hobbyer og isolerede sig på mange måder i hjemmet. Han var dygtig til mange ting, men havde så svært ved at lære fra sig. Jeg stod altid på sidelinjen uden at deltage –  om det så var hans intessere for at fotografere, spille klaver eller hans store passion for astronomi. Jeg lærte ham aldrig rigtig at kende – og som teenager gorde jeg et gevaldigt oprør, og det blev vores forhold ikke tættere af.

Men han var der – og han værdsatte og elskede helt sikkert sine børn – det er blevet mere klart for mig i dag.

Alting ændrede sig

Jeg husker min barndom som værende tryg og god med mange privilegier. Det var først da jeg blev teenager, der kom sorte skyer på himlen. Min mor blev diagnosticeret som maniodepressiv og begyndte samtidig at drikke. Det medførte især mange skænderier med min far, men også en enorm afmagt overfor min mor, som jeg allerede dengang var bange for at miste.

Efter mere end ti år med behandlig og indlæggelser, lagde hun flasken og alle pillerne på hylden og blev ædru. 

Kort tid efter blev min far diagnosticeret med Parkinson og de sidste 10 år af deres liv sammen, passede min mor ham. Han endte på plejehjem, men døde kun tre uger efter. 

Læs også: Kunsten at give slip på sin teenager

Min mors sygdom var et mareridt


Jeg var lige blevet gravid og under min graviditet rejste min mor med en veninde til USA. Der faldt hun og brækkende hoften og derefter gik alt galt. Hun kom hjem og blev reopereret flere gange. Hun fik et år,hvor hun havde det nogenlunde, men de mange operationer tog hårdt på hendes kræfter og efter halvanden år fra hun kom hjem, fik hun sin første hjerneblødning. Hun blev indlagt og lå i koma i 14 dage.

Da hun blev udskrevet var mine søskende og jeg i en evig angst for at hun igen ville falde om. Tog hun ikke telefonen var det et ringeri til kommunen eller også kørte vi selv hen for at se om der var sket noget. Det sled.

 

Efter endnu flere hjerneblødninger og indlæggelser, fik hun en plejehjemsplads. Jeg synes det var ubærligt at se min mor som kun var i starten af 70’erne sidde på et plejehjem ude af stand til at kunne varetage egen pleje og behov. Jeg tror heller ikke min mor, hvis hun havde været ved sin fulde fem, havde ønsket at ende der. Hun døde halvanden år efter. Hun stoppede simpelthen med at indtage føde og på mange måder tror jeg, at det var bevidst. Hun ville ikke leve sådan mere. 

At miste sine forældre og livet derefter


Det kræver tilvænning at blive forældreløs – også selvom du er voksen. Jeg kan huske, at en af mine veninder sagde til mig,at nu er du blevet rigtig voksen. Nu var jeg ikke længere nogens datter og der var heller ikke nogen jeg kunne spørge ind til om min barndorm – erindringerne er forduftet lige så stille med årene. Nu var jeg selv blevet forrest i rækken og fik også en erkendelse af at livet ikke varer evigt.

De to der havde elsket mig ubetinget var her ikke længere og det gav en stor ensomhedsfølelse. Selv som voksen, blev jeg altid glad, når min mor kaldte mig lille skat og opløftende trøstede mig i svære perioder. Hendes trøstende ord som ‘alting skal nok gå’ kan jeg stadig savne. På den måde tror jeg aldrig jeg bliver helt voksen. 

Jeg er heldig at have et godt forhold til min storesøster og lillebror, og vi har altid kunnet støtte hinanden i de svære år, hvor vores forældre blev syge og gik bort.

De blev desværre kun 75 og 76 år gamle. 

 

Her er det mig, min storesøster, mor og far. Min lillebror var endnu ikke født. Vi blev altid fint klædt på, når der skulle tages billeder.

/af

Forstå din angst og få hjælp til at håndtere den

Angst

Vi kan alle opleve at have angst fra tid til anden, men den må ikke tage overhånd og styre dit liv. Bliv her klogere på hvad angst gør ved kroppen og få gode råd til hvordan du kan tøjle den.

Jeg er desværre også en de mange tusinder, der indimellem lider af angst. Jeg har en dybtliggende angst for at miste. Det har medført at jeg i tide og utide har ringet til min søn. Er han ikke lige kommet hjem på det aftalte tidspunkt, har jeg troet at der var sket ham et eller andet og straks har jeg grebet røret. Eller jeg har kimet min mand ned, når han er på rejse for at sikre mig at alt er som det skal være.

Det er møgirriterende, både for mig selv og ikke mindst for dem det går ud over, men når angsten tager over, forsvinder min fornuft og jeg lader mig styre af en negativ tankestrøm. Med overgangsalderen har jeg oplevet at blive mere angst, men jeg er med alderen også blevet bedre til at håndtere den. Alligevel ligger angsten altid at lurer lige om hjørnet og kræver at jeg tøjler den hver dag.

Efter at jeg er blevet mere bevidst om, hvordan angsten har indflydelse på kroppen, er det lettere at gøre noget ved den.

Angst kan give fysiske gener

Angst kan handle om mange ting, men fælles for os der lider af angst er, at vi mærker at kroppen reagerer. Du har sikkert oplevet, at når angsten melder sit grimme ansigt, kan du få hjertebanken eller ligefrem få svært ved at trække vejret. Det er helt naturligt at kroppen går i forsvar, når du ikke har det godt psykisk.

Angst kan udløse stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. Det kan medføre at dit hjerte slår hurtigere og måske endda uregelmæssigt. Jeg kender selv til at få hjertebanken og til at trække vejret hurtigt og overfladisk, hvis jeg har angst. I perioder, hvor jeg er mere bekymret, får jeg også typisk flere spændinger. Som regel går det ud over min lænd, så jeg får lændesmerter. Andre spænder i nakke og skuldrer, hvilket kan føre til hovedpine og i værste tilfælde migræne.

I bogen Elsk din overgangsalder har Gitte og jeg skrevet meget mere om at være bekymret i overgangsalderen. 

Læs mere om bogen HER   (Reklamelink)

Angst påvirker fordøjelsen

Er jeg anspændt over en situation eller overmander angsten mig, får jeg straks en knude i maven. Jeg kan også få kvalme og i perioder hvor jeg er mere bekymret, mister jeg typisk appetitten. Det er jeg ikke ene om, for mange mennesker kan relatere angst med fordøjelsesproblemer.

Angst kan via de øgede mængder af adrenalin hæmme fordøjelsen og dermed føre til hård mave. På længere sigt mener man også, at angst kan udløse en tilstand som irritabel tarm og mavesår. Modsat forstoppelse oplever flere også at få diarré, fordi de mange spændinger ændrer tarmens bevægelser. Det skyldes bl.a. hormonet CRF, som kan sætte gang i peristaltikken.

Det hjælper ikke at flygte fra problemerne

Bliver vi overmandet af bekymringer og angst er det lettest at flygte fra den virkelighed, vi ikke ønsker at tage del i.  Det er også ok i en kort periode at dulme angsten med at se en masse ligegyldige serier på Netflex eller arbejde sig væk fra den. Men på sigt, vil en flugt altid kun være en overgang til at løse problemet, men aldrig en løsning.

Begynder du at isolere dig, spise uregelmæssigt, have tiltagende problemer med fordøjelsen og få spændinger som er vedvarende, bør du kontakte en læge eller terapeut for at få hjælp.

Det kan du selv gøre for at dulme angsten

– Dyrk motion

Du behøver ikke at træne til OL, men bare en 10 minutters rask gåtur kan gøre underværker. Træner du regelmæssigt – mindst 3 gange om ugen – vil du opleve at du bliver mindre tilbøjelig til at blive angst.

– Oplev  naturen

Naturen kan have en afslappende virkning og få dig til at føle dig mindre ængstelig, vred eller stresset. En god gåtur i skoven eller ved stranden, kan sænke dit blodtryk, hjerterytme, muskelspændinger og stresshormoner.

– Dyrk sex

Måske er sex det sidste du tænker på, hvis du er angst, men flere undersøgelser tyder på, at det kan have en beroligende effekt. Sex kan sænke din krops stress respons, og et sundt sexliv kan gøre dig gladere og sundere.

– Begynd at meditere

Meditation kan hjælper dig med at fokusere på dit åndedræt og holde dine negative tanker på afstand. Har du ingen erfaring i at meditere, kan det være en god idé at begynde på et hold for at lære det.

– Yoga kan få dig til at slappe af

I yoga skal du sidde i forskellige positioner, der kan styrke og strække dine muskler og bindevæv. På samme tid skal du kontrollere dit åndedræt og begge dele kan være med til at sænke din hjerterytme og blodtryk og gøre dig mindre ængstelig.

– Akupunktur kan hjælpe

Er du ikke bange for nåle, kan det varmt anbefales at prøve. Der findes rigtig mange dygtige akupunktører, som ved en masse om angst. Ved at lægge fine nåle på specifikke punkter på din krop, kan det lette muskel- og nervespændinger.

– Sørg for masser af søvn

Har jeg perioder med flere bekymringer, er det vigtigt at jeg får nok søvn. En god natte søvn, kan gøre underværker og i mange tilfælde fjerne mine bekymringer, fordi jeg får større overskud. Søvn genoplader din hjerne og øger dit humør og fokus. Du bør sove mellem 7 og 9 timer hver  nat.

/af

6 gode råd til selv omsorg i en Corona-tid

Vi skal være der for hinanden, men selv omsorg er også vigtig – og specielt i disse tider, hvor mange af os går rundt og bekymrer os. Få her inspiration til hvordan du passer på dig selv.

Jeg øver mig hver dag i ikke at lade mine bekymringer over Corona-situationen overtage mit humør. Alle de negative nyheder skal ikke påvirke mig, så jeg ender med at blive angst og deprimeret. Det har ingen gavn af – hverken mig selv eller de nærmeste.

Selv omsorg giver overskud

Selvfølgelig følger jeg med i udviklingen om Coronavirus, men jeg husker også at slukke for nyhedstrømmen og gøre gode ting for mig selv – og helst hver dag. Det kan enten være at gå tur med hunden, læse  i en god bog eller løbe en tur. Får jeg ikke et frirum i løbet af dagen, kan jeg have svært ved at finde overskud til at foretage mig noget som helst. Alle de negative tanker får frit løb, og det ender med, at jeg sidder i sofaen og grubler alt for længe, hvilket får mig i dårligt humør. Derimod kan jeg mærke, at hvis jeg får tanket op og dækket mine følelsesmæssige behov, som overnævnte giver mig, får jeg energi til at gøre noget godt og være til stede for mine nærmeste.

For at du kan finde overskud i denne Corona-tid, er det vigtigt at du passer på dig selv.
Det kan du gøre ved at følge disse råd:

1. Accepter dine bekymringer

Det er ikke underligt, at du med alle de negative informationer der vælter ned over os, føler vrede, angst, frygt for smitte eller frustration. Men prøv at acceptere dine bekymringer og sig til dig selv, at de er helt normale. At du bekymre dig nu, er bare et tegn på at dine krops naturlige beskyttelsesmekanismer fungerer. Det at have et moderat angstniveau kan også være positivt. Det betyder, at du er mere tilbøjelig til at tage de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne anbefaler alvorligt, ved f.eks. at blive hjemme og sørge for grundig håndhygiejne.

2. Prioriter den sunde livsstil

Jeg læste fornyligt at salget af vin og alkohol var faldet. Det synes jeg var en glædelig nyhed for mange føler sig nok fristet til at tage et ekstra glas vin, nu hvor hverdagen er vendt på hovedet. Men heldigvis tyder det på, at vi er fornuftige nok, og holder lidt igen med de våde varer. Til gengæld bager vi som aldrig før og salget af slik og andre usunde fødevare er steget betragteligt.

Den ekstra stress og mangel på struktur, som vi alle oplever lige nu, kan hurtig medfører, at vi trøstespiser. Vi har heller ikke mulighed for at komme i fitnesscentret, så vi bliver mere inaktive, sidder i sofaen og ser for mange tv-serier og spiser usund mad. Ironisk nok er det lige nu, du mest har brug for at leve sundt. Ved at sove nok og regelmæssigt, spise en sund og afbalanceret kost og bevæge dig hver dag, påvirker du ikke bare dit humør positivt, men styrker også dit immunforsvar.

3. Overkom ikke det hele

Perfektionisme og coronavirus er en dårlig cocktail. Det er ikke nu du skal have enorme forventninger til dig selv og præstere på alle fronter. Vær derimod realistisk med hvad du kan overkomme mht. arbejde og på hjemmefronten. Undgå udbrændthed ved at udøve selv omsorg og ved at stille realistiske forventninger. Opnår du alligevel ikke at opfylde alle dine mål, så øv dig i, at tilgive dig selv. Bebrejdelser i denne her tid, fører kun til stress og tristhed – og det er det sidste du har brug for.

4. Sæt grænser for andres bekymringer

Der florerer en masse angst lige nu og vi bliver alle påvirket af vores omgivelser. Har du en vendinde, familiemedlem, kollega eller en anden, der konstant ringer og skal dele deres sortsyn og bekymringer over nye Coronatal, så husk at det er ok at sige fra.  Det er helt acceptabelt, at du ikke kan rumme alle de dårlige nyheder. Vi er ikke ens og alle har deres grænser for, hvornår det bliver for meget. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke sympatisere med deres bekymringer, men du måske bare har brug for en pause.

5. Brug tiden på at lære noget nyt

Der bliver solgt puslespil som aldrig før, men måske er tiden også til at lære noget nyt eller kaste dig over din yndlings hobby. Til dagligt styrter vi rundt for at nå arbejde, familie og alverdens sociale aktiviteter, men med alle de begrænsninger vi har lige nu for sociale udfoldelser, kan tiden bruges på at dyrke hengemte interesser. Det er måske nu du skal begynde at male, strikke, dyrke yoga eller anlægge den køkkenhave, som du aldrig har nået.

6. Forhold dig kritisk til informationer 

Vi bliver dagligt bombarderet med nye informationer om Coronavirus. Det er svært ikke at blive påvirket af den massive nyhedstrøm, der findes overalt i medierne. Tal og fakta bliver rapporteret i et væk og i det ene øjeblik er der grund til optimisme og det næste ser det hele sort ud. Jeg bliver selv påvirket, når jeg f.eks. læser om, hvordan en temmelig sortseende filosof beretter om at menneskeheden kun har 100 år igen. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med sådan en oplysning, andet end at blive deprimeret. På de sociale medier får den heller ikke for lidt. Folk lader deres følelser tage overhånd, og det kan hurtig ende i massehysteri og paranoia. Og mange finder tal og fakta, som beviser de har ret i deres påstand. Husk derfor at være kritisk med hvad du læser og tror på. Hvor kommer kilderne fra og hvor troværdige er de? Lad være med at fodre dine bekymringer med usande fakta.

En trussel som Coronavirus kan få os alle til at blive lamme af bekymring, men jeg tror, at det bedste vi kan gøre,  er at tage en dag ad gangen, prøve at leve i nuet og drage selv omsorg.

Læs også: Serier du kan fordrive tiden med

/af