Reklame

Den store trend lige nu er CBD i hudplejen og de ikke-euforiserende stoffer fra cannabisplanten har mange gavnlige effekter på huden.   

Marijuana, pot, skunk, dope, græs – kært barn har mange navne. I de senere år har cannabis fået utrolig meget omtale og lige nu er CBD fra planten altså blevet det hotteste at bruge til at pleje huden.

Jeg har selvfølgelig også testet produkter med CBD, og jeg må sige at jeg er blevet positiv overrasket. Min hud har tendens til rødme og urenheder, men efter at have brugt produkterne fra Hemphilia har min hud fået en smukkere glød og er blevet mere jævn og ensartet.

CBD – er fuldt lovligt

CBD er et cannabinoid, som er et af de mange aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Det skal endelig ikke forveksles med THC, der påvirker hjernen og gør dig høj.

Vores kroppe har et naturligt indhold af cannabinoider, der kan relateres til dem der findes i CBD. Derfor har CBD også ry for at kunne lindre forskellige skavanker og blandt andet at have en gavnlig effekt på huden.

CBD kan bruges af alle hudtyper og har bl.a. følgende egenskaber:

– hæmmer talgproduktionen og normaliserer overaktive talgkirtler
– styrker hudens naturlige heling
– har anti-aging effekt
– giver din hud mere glød
– er rig på antioxidanter og har en antiinflammatorisk effekt
– er effektiv mod urenheder, dæmper rødme, hævelser og irritationer

Bæredygtig økologisk hudpleje i top

Den økologiske hudplejeserie fra Hemphilia er italiensk produceret og indeholder produkter til både krop og ansigt. Der er gjort meget ud af, at hudplejeserien er miljøvenlig og naturlig. Produkterne indeholder kun de allermest nødvendige aktive ingredienser og Hemphilia har gjort det til deres mærkesag at reducere plastforbruget med 70 %, så produkterne pakkes kun i den emballage, der er strengt nødvendig.

Alle kan være med

Produkterne fra Hemphilia har et højt indhold af CBD og er holdt i et prisleje, hvor alle kan være med. Udover den aktive ingrediens CBD, indeholder anti-age cremerne desuden Retinol (A-vitamin) og hyaluronsyre.

Produkterne har en specialudviklet pumpe med luftløst rør, der sikrer lang levetid og for at du lettere kan dosere.

Jeg har testet følgende produkter:

Økologisk anti-age ansigtscreme med hamp & CBD

Denne dagcreme fremmer cellefornyelse og nedsætter begyndende tegn på aldring. Det er en lækker creme, der hurtigt absorberes i huden.  Udover indhold af CBD, indeholder den retinol vitamin (vitamin-A) som er yderst effektivt i bekæmpelse mod rynker.

Tube med 45 ml koster 199 kr.

Økologisk anti-age ansigts/øjenserum med hamp & CBD

Dette serum er blevet en favorit i min hudpleje. Den giver masser af fugt og et naturligt løft med hurtig virkning. De specifikke aktive ingredienser fylder rynkerne indefra ved at puste huden op med vand og udglatte hudens yderste lag.

Tube med 20 ml koster 199 kr

Økologisk anti-age natcreme med hamp & CBD

Natcremen opstrammer og bekæmper hudens aldringstegn. Den tilfører masser af fugt og dens indhold af CBD og rosa mosquetaolie regenererer og forstærker hudens egenskaber. Indeholder også vitamin retinol (vitamin-A) som er med til at bekæmpe rynker.

Tube med 45 ml koster 249 kr

Jeg kan varmt anbefale produkterne fra Hemphilia, der indeholder den mængde af CBD, der rent faktisk har en effekt. De har tilmed også haft to indstillinger til Danish Beauty Award 2020.

Du kan købe produkterne i Hemphilias WEBSHOP

Produkterne er givet til mig som gave fra devote Agency til test

Din hud har mistet glød og er ikke længere elastisk, men med den rigtige hudpleje efter menopausen, kan huden stadig se ung ud.  

Som alle andre kvinder, der er gået i overgangsalderen, kunne jeg sagtens se, at min hud ændrede sig i takt med at østrogenet forsvandt. Den blev mere tør, mindre elastisk og jeg fik begyndende hamsterkinder. Øv – hvor jeg synes det var hårdt at se sit eget spejlbillede, for jeg kunne ikke rigtig identificere mig med den kvinde jeg så.

I dag findes der rigtig mange gode produkter til hudpleje efter menopausen – som selvfølgelig ikke helt kan fjerne alderstegnene, men som kan være med til at forsinke dem.

Hvad sker der med din hud efter du er gået i overgangsalderen?

Heldigvis har skønhedsindustrien indset, at vi kvinder ikke bliver usynlige efter vi er fyldt 45 år. Der bliver hele tiden lanceret hudplejeprodukter, der er målrettet mod et ældre marked og det er glædeligt at der forskes i ældre hud. Jo mere forskning, der findes på celleniveau, jo bedre kan der adresseres hudpleje der er relevant for den målgruppe.

Faktum er – at du mister 1 % kollagen (hudens elastik) hvert år i 40’erne. Men omkring overgangsalderen falder niveauerne til omkring 30 % i de første fem år efter overgangsalderen, hvilket efterlader huden tyndere og mindre fast. Din hud bliver også mere tør. Det sker fordi hudbarrieren ældes, så den bliver mere porøs og mindre effektiv, hvilket kan skade den yderligere og gøre den endnu mere tør. Samtidig udtømmes antioxidantniveauerne, som er vigtig for at beskytte og reparere hud.

Konklusionen er derfor, at der skal bedre og mere effektiv hudpleje efter menopausen, som kan tilgodese de mangler, der indtræffer i huden. Det stiller større krav til de cremer du anvender.

4 regler for god hudpleje efter menopausen

1. Drop aldrig hudplejen

Du bør rense din hud to gange dagligt og peele den en til to gange ugentligt for at fremme fornyelsesprocessen, som også nedsættes med alderen.

2. Fokuser på de rigtige ingredienser

Du har brug for produkter, der genskaber kollagen, strammer op, bekæmper pigmentering, fylder ud og nærer.

3. Husk dine øjne og læber

Hvis du ikke allerede bruger en øjencreme, er det værd at tilføje en nu selv om det kan være en ekstra udgift. Øjencremer har en tendens til at være dyrere, fordi de er fyldt med aktive ingredienser, der er specifikt målrettet mod det (for det meste under) øjeområde, som at øge cirkulationen eller reducere poserne. Du kan også anvende øjencremen rundt om læberne, hvor huden er tynd.

4. Sig ja til solbeskyttelse
Brug altid solbeskyttelse, SPF30 eller mere. Det bør du gøre hver dag – vinter, sommer og også i overskyet vejr. Bare 20 minutter i solen uden beskyttelse sænker din vitamin C-status, og hvis du bruger højteknologiske ansigtscremer med retinol i, forårsager de midlertidigt øget følsomhed for solen. Jo tidligere du starter med solbeskyttelse, desto mere udsætter du hudens aldring (UV-lys øger nedbrydningen af ​​kollagen og mindsker kollagensyntesen). Men det er altid bedre sent end aldrig.

Produkter jeg varmt kan anbefale


Lækker dagcreme til alle hudtyper

Denne fugtgivende, veganske dagcreme har en lækker konsistens og gør huden glattere og giver den en smuk udstråling. Dagcremen giver en pudret finish, som gør huden blød og glat. Formlen indeholder mere end 95% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper.

AntiAge_Global_Beautifying_Day_Cream_fra Yves_Rocher_50 ml. 489 kr.


Ansigts serum, der gør en forskel

Vegansk, letflydende og fugtgivende ansigtsserum, der hurtigt absorberes af huden og efterlader den fastere og med en jævnere hudtone og smuk udstråling. Den er super lækker at bruge og jeg synes at mine rynker og fine linjer efter kort tids brug blev gradvist reduceret. Formlen indeholder mere end 96% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper og lakridsrod.

AntiAge_Global_Correcting_Supra_Essence  fra Yves_Rocher 50 ml. 599 kr.


Væk med brune pletter

Vegansk, geléagtigt koncentrat mod pigmentpletter, hvis intensitet mindskes for hver dag, der går. Huden fornyes, bliver jævnere, smukkere og får mere udstråling. Påføres morgen og aften på pletter ved hjælp af den specialudformede applikator. Formlen indeholder mere end 94% ingredienser af naturlig oprindelse, og er baseret på vegetabilsk nektar fra blomsterknopper.

Yves_Rocher_AntiAge_Global_Dark_Spot_Concentrate fra Yves_Rocher, 14 ml. 369 kr.


Dagcreme mod forurening SPF 30

Cremen som indeholder et ultrakoncentreret ekstrakt af aphloia reparerer huden, så den bliver friskere, mere modstandsdygtig og får mere glød. Den lette, flydende formel beskytter huden, uden at den føles klistret. Selvom cremen har SPF30 er det ikke et solbeskyttelsesprodukt.

Elixir Jeunesse UV Beauty Shield SPF30 fra Yves Rocher, 30 ml, 399 kr.

Du kan købe produkterne fra Yves Rocher HER  og du kan forhøre dig om nærmeste forhandler på 33 33 04 70.

Kvinderne i Afrika har i generationer brugt de reneste råvarer til at pleje huden og det har to dansk-somaliske søstre videreført i deres brand GOB Skincare.

Det første jeg lægger mærke til ved de to søstre Muna og Najad, som jeg møder i deres butik på Nørrebro, er deres fine og ungdommelig hud, på trods af, at de begge har passeret 40. Og ja der er nok noget genetik, der gør sig gældende her, men måske også en årelang tradition for, hvordan huden skal plejes.

Jeg er blevet inviteret til at høre om afrikansk hudpleje og her fortæller Muna og Najad om, hvordan kvinderne i generationer har brugt rå naturlige hudpleje behandlinger, som har givet dem en sund og strålende hud. Med inspiration fra deres afrikanske rødder har Muna og Naja stiftet GOB Skincare med produkter for enhver hud- og hårtype og til overkommelige priser.

Viden er gået i arv

I Afrika har kvinderne haft adgang til de reneste og bedste naturlige råvarer og gennem generationer har kvinderne tilegnet sig viden om, hvordan de kan anvendes til at pleje og beskytte huden og forbedre hudens sundhed. GOB betyder på somalisk ’ alt i livet og på jorden, som er naturligt, friskt, godt, rent og ærligt’. Og det er lige præcis det GOB-Skincare står får. De to søstre udvælger nøje, hvilke ingredienser de bruger, så deres produkter både helbreder, nære og beskytter hud og hår. Alle produkterne udvikles og fremstilles i Danmark for at sikre den bedst mulige kvalitet og med øje for genbrug og bæredygtighed i alle led af processen.

De vigtigste ingredienser i GOB Skincare er:

Olier som findes til alle hud-/hårtyper og hudproblemer.

Nøddesmør som for eksempel Sheasmør og Kakaosmør. Er ideelt til at fugte hud og hår og virker desuden beroligende og nærende pga. det naturlige indhold af vitaminer og fedtsyrer.

Aloe Vera er fyldt med antiinflammatoriske og helbredende egenskaber, og egner sig specielt godt for dig med akne, eksem og psoriasis.

Ler som er rig på mineraler, kan fjerne urenheder og lindrer hudirritation.

Qasil (GOB) er et grønt pulver, som fremstilles af bladene fra Zizyphus Spina Christi-træet – også kendt som GOB-træet. Den renser, eksfolierer og giver huden smuk glød.

Ursbur fremstilles af den tidsellignende saflorplante og er fyldt med vitamin A og E, magnesium, antioxidanter og linolsyre, som holder huden fugtig.

Gurkemeje er i århundreder blevet brugt i Indien og er kendt for sine medicinske egenskaber. Det er effektivt mod akne og har en beroligende effekt på huden.

Bland din egen creme

Vi er sikkert mange kvinder, der lader sig narre af smukke etiketter og dyre brands, men desværre er det ikke altid de dyre cremer, der virker mest effektivt. I butikken GOB-Skincare på Nørrebro, kan du selvfølgelig først og fremmest købe de færdige produkter, men du kan også få blandet din egen creme. Her står der fine små krukker med farverige krydderier som blandes op med olier til en nærende og effektiv creme lige efter dit behov. De forskellige olier vurderes nøje på hvordan de absorberes i huden og på om de tilstopper porerne, og med kyndig vejledning fra Muna eller Najad går du ikke galt i byen.

Denne Baobab Oil er ideel for en moden hud, da den er rig på omega-3, omega-6 og omega-9 fedtsyrer og giver huden masser af fugt. Den absorberes let i huden uden at tilstoppe porerne og huden bliver heller ikke fedtet efter brug. Den er perfekt til det kolde vejr og beskytter samtidig mod snavs og forurening.

Læs mere GOB Skincare HER

Serum er godt for at bekæmpe aldringtegn

Er du træt af rynker og brune pletter, og mangler din hud glød og glans, så giv den et ekstra vitaminskud ved at tilføre huden et serum.

Baobab olier til at forskønne huden.

Frøene fra baobab frugtens kerner indeholder olier, der gør underværker for din hud, og er derfor hovedingrediens i en ny dansk hudplejeserie.

Bakterier er blevet det nye sort, og dermatologer er nu også begyndt at forske i, hvorvidt hudbakterier fra mennesker med sund hud kan behandle kroniske hudlidelser. Resultatet kan blive, at du i fremtiden ikke bare skal nøjes med at vaske huden, men også tilføre den bakterier.

Krydderier kan spice maden op, men disse naturlige underværker kan også være hemmelige ingredienser i din daglige hudpleje. Mange krydderier indeholder nemlig høje niveauer af antioxidanter, antiinflammatoriske midler og næringsstoffer, som gør din hud sund.