Er du en af dem der døjer med irriteret tarm, så er der hjælp at hente i bogen Toptrimmede tarme. Her finder du en gennemgang af den anerkendte low FODMAP diet, den nyeste forskning der guider dig til færre fordøjelsesproblemer samt opskrifter på vegetariske retter.
29 procent af kvinderne holder gerne kødfrie dage i løbet af ugen og går dermed forrest i en trend, hvor kødet undlades i et måltid. Det skyldes mest pga. sundheden og handler i mindre grad om at skåne koen for lidelser. Det viser en undersøgelse gennemført af Kundepanelet for De Samvirkende Købmænd (DSK).
Analysen bygger på næsten 1.300 forbrugersvar.
”Når det gælder forbruget af kød, deler befolkningen sig i to næsten lige store grupper. 44 procent kan ”godt lide at spise kød” og forventer ikke at reducere deres forbrug. Men samlet set holder lige så mange – altså 44 procent kødfrie dage eller har et ønske om at spise mindre kød, siger adm. direktør John Wagner, DSK.
Når forbrugerne vælger at spise intet eller mindre kød, handler det ifølge undersøgelsen mere om sundhed og miljø end økonomi og dyreetik.
Godt tre ud af 10 svarer, at fravalg af kød handler om egen eller familiens sundhed. Næsten lige så mange angiver hensynet til miljøet. 16 procent angiver, at de ikke spiser kød af dyreetiske årsager.
Landbrug & Fødevarer, der har analyseret data fra bl.a. GfK ConsumerScan rapporter og svar fra 3.000 forbrugere, tegner et tilsvarende billede med flere og flere forbrugere, der på udvalgte dage begrænser eller helt fravælger kød i aftensmaden:
51 procent siger, at de har én eller flere dage på en typisk uge, hvor aftensmåltidet ikke indeholder kød, og 17 procent af forbrugerne siger, at de spiser mindre kød i forhold til for et år siden.
Af markedsanalysen fra Landbrug & Fødevarer fra december 2016 fremgår det, at: ”En ny kvalitativ undersøgelse viser samtidig, at selv om tanker om bæredygtighed og sundhed primært driver trenden om mindre mængder kød, spiller en åbenhed over for anderledes madkulturer også en rolle”.
Undersøgelser fra bogen Go Green af Bibi Stella Kirkegaard viser, at 17 procent af danskerne i dag, bevidst eller ubevidst, lever som såkaldte flexitarianere. Altså med en eller flere kødfrie dage om ugen. Samtidig overvejer hele 26 procent af forbrugerne at spise mindre kød. Blandt de 18-25 årige gælder det hele 36 procent.
Er du vild med chokolade, så bliver du nok glad for at læse, at et nyt dansk studie indikerer, at chokolade kan have en gavnlig virkning på hjertet, vel og mærke den mørke chokolade. Det er hjerteforeningen, som skriver de opløftende ord.
Der er ingen tvivl om at stykke chokolade kan give lidt ekstra energi sidst på eftermiddagen, når koncentrationen begynder at svigte og trætheden melder sig, men nu tyder det også på at risikoen for atrieflimren (hjerteflimmer) mindskes, når du spiser chokolade i små mængder.
Det er dog ikke ligegyldig hvilken type chokolade du spiser. For at få en gavnlig virkning af stoffet flavonoider som findes i kakaobønnerne, skal det være den mørke chokolade med et kakaoindhold over 70 procent. Flere studier har vist at flavonoider er godt, fordi det modvirker betændelsestilstande, åreforkalkning og kan reducere blodtrykket.
Nu får du som jeg måske lyst til at kaste dig over alskens lækker chokolade, men desværre viser undersøgelser også at den gavnlige effekt kommer, når der indtages mellem 10-30 gram mørkt chokolade dagligt. Spiser du mere end det, får du for mange kalorier, og overvægt og fedme er en meget stor risikofaktor i forhold til at udvikle atrieflimren.
Forsker i Hjerteforeningen Jette Heberg finder også det nye studie interessant:
”Det er et interessant studie, og vi er altid glade for forskning, der omhandler betydningen af kost og livsstil for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Det ville da være fantastisk, hvis chokoladeindtag kunne beskytte hjertet, men man skal være opmærksom på, at der her er tale om et meget begrænset ugentligt indtag af chokolade, og at studiedesignet indeholder mange usikkerheder, der betyder, at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Men som sagt er det et spændende studie, og jeg glæder mig til at se, om flere fremtidige forskningsstudier kan underbygge en gavnlig effekt af chokolade på atrieflimren og andre hjerte-kar-sygdomme.”
Vi andre venter også med spænding og indtil da vil jeg tro på, at mit daglige lille stykke chokolade ikke kun er godt for mit humør, men også for mit hjerte.
Det nye studie er baseret på svar fra undersøgelsen ”Kost, kræft og helbred”, hvor 57.053 danskere i alderen 50-64 år i årene 1993-1997 har svaret på en række spørgsmål om deres kost. Forskerne har koblet svarene fra deltagerne til Landspatientregistret for at finde ud af, om forsøgspersonerne efterfølgende har fået konstateret atrieflimren. Resultaterne viser en sammenhæng mellem chokolade og reduktion af risikoen for at udvikle atrieflimren.
Forsøgspersoner, som spiste chokolade én gang om ugen (maks. 30 gram), havde reduceret risiko for atrieflimren. Indtagelse af chokolade to til seks gange om ugen viste yderligere reduktion af risikoen.
Den gavnlige effekt ser dog ikke ud til at være proportionel med mængden af chokolade du indtager, hvis du spiser mere end 30 gram om dagen 2-6 dage om ugen. De forsøgspersoner som spiste mere end 30 gram chokolade om dagen, så ikke ud til at have nogen gavnlig effekt.
3.346 ud af de 57.053 forsøgspersoner fik konstateret atrieflimren.
Kilder Heart, videnskab.dk, hjerteforeningen.dk
Jeg elsker cæsarsalat som kan laves i mange variationer, men med min opskrift går du ikke galt i byen, for den hitter altid. Få her min variation samt opskriften på en marinade til kyllingen, som selvfølgelig skal grilles og toppe salaten.
Første gang jeg smagte cæsarsalat var på en af mine mange ture til USA. Sidenhen er salaten blevet populær herhjemme, og kan findes på stort set alle menukortene på cafeerne.
Salaten blev skabt af restauratøren Caesar Cardini, som var en italiensk immigrant, der både drev restauranter i Mexico og USA. Men det var på en af hans mexicanske restauranter i Tijuana, at cæsarsalaten første gang så dagens lys.
Min opskrift er taget fra den oprindelige, men dressingen er lidt stærkere, hvilket giver salaten mere smag end de udvandede udgaver du ofte finder på cafeerne.
Opskrift til 4 personer
2 romainesalater
4 styk kyllingebryst
Revet parmesanost – en god håndfuld
Croutoner – du kan købe dem i flere varianter eller lave dem selv
DRESSING
1 fed hvidløg
3 pasteuriserede æg
olivenolie
4 ansjosfileter
1 tsk Sennep
1 lille sjat Worcestershire sauce
1 lille håndfuld revet parmesan
MARINADE TIL KYLLINGEN
4 spsk olie
11⁄2 spsk vineddike
1-2 fed hvidløg
1⁄2 -1 citron
3-4 spsk revet parmesan
4 personer)
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne til marinaden og hæld det i en frysepose sammen med kyllingen og lade det trække en time. Blend alle ingredienserne til dressingen undtagen olivenolien. Den hældes langsomt i den blendede masse under omrøring til sidst. Vask salaten og anret den på 4. tallerkner.
Server: Kom først dressingen på salaten, derefter kyllingen, drys med parmesan og top med croutoner.
Asparges smager ikke bare godt og kan pifte enhver ret op, de er også gode for fordøjelsen og nogle kosteksperter påstår, at de kan kurere tømmermænd. Få her mere at vide om de lækre grønne og hvide stænger og hvorfor du skal spise dem.
Asparges er en af de ældste dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har de været kendt og dyrket i Ægypten. Navnet kommer af det græske ord, Asparagos, der betyder ungt skud. Planten omfatter 20 arter og hver enkelt plante kan blive meget gammel – selv en gammel aspargesplante på 150 år kan stadig give et godt udbytte.
De tidlige nordamerikanske indianere tørrede asparges for senere brug, eller til at lave medicin. De blev blandt andet brugt mod blære og nyreproblemer. Herhjemme er kosteksperter enige i, at asparges er godt for fordøjelsen, fordi de indeholder rigtig mange kostfibre. En del af fibrene er oven i købet af insulintypen, der af mange forskere bliver betragtet som særlig sund, fordi den har en gunstig indvirkning på tarmfloraen. Derudover er det godt at spise asparges, hvis du indtager rigelig mængder af alkohol, for forskning har vist, at de indeholder stoffer, der kan være med til at nedbryde alkoholen hurtigere, så du får færre tømmermænd, samt at de beskytter leveren mod giftpåvirkningen. Og er du på kur, kan du roligt mæske dig i de herlige stænger, for du bliver mæt for meget få kalorier.
Både grønne og hvide asparges indeholder 1,8 gram kostfibre per 100 gram. De indeholder også C-vitamin og folat – en slags B-vitamin, der spiller en central rolle i kroppens produktion af blodceller, og som forskerne mener, kan beskytte dig mod hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Derudover består de af 90 procent vand, glutominsyre og asparginsyre. Asparges indeholder asparagus-syre, der er en svovlholdig organisk syreforbindelse. Når asparagus-syren bliver nedbrudt, udskilles svovlholdige forbindelser, der kan få din urin til at lugte.
Grønne og hvide asparges indeholder ikke lige mange immunforsvarsstyrkende flavonoider. Den hvide er fattig på antioxidanter, mens den grønne indeholder mange antocyaniner.
Du skal knække bunden af de grønne asparges. Du vrikker bunden af, hvor de naturligt knækker. De hvide skal skrælles fra under hovedet og bunden skæres fra. De grønne koges i et minut og hvide koges i fem minutter.
Prøv hvide asparges med lidt god olivenolie og drys af sesamfrø. De grønne asparges kan du riste på panden i lidt olivenolie og drysse med parmesanost.