,

En gang rytter – altid rytter

Det meste af min barndom og ungpigeliv var jeg en aktiv rytter, men efter skolen fik jeg lyst til at rejse og sidenhen uddanne mig og stifte familie, så ridningen blev lagt på hylden. Først efter en alvorlig sygdom, fik jeg lyst til at bryde min grænse og forsøge mig som rytter igen – og det var ikke uden en vis nervøsitet.  

Havde nogen spurgt mig som ung om jeg ville droppe ridningen, havde jeg sagt aldrig. Men sådan blev det alligevel, da andre ting kom i vejen, og fordi ridning og det at holde  hest både er en bekostelig affære og kræver meget tid. Men efter min sygdom med brystkræft, trængte jeg til at bryde grænser og gøre noget for mig selv, og da jeg tidligere havde været en passioneret rytter, var det oplagt at begynde og ride igen.  Jeg spurgte derfor min veninde om hun kunne skaffe mig en ridetur.

Det er nu 7 år siden og selvom det var meget grænseoverskridende at sætte mig op på en hest efter mere end 15 års pause, er det, det bedste jeg har gjort. I dag er jeg igen aktiv rytter og har stor glæde af min ridning.

Det er sundt at overskride grænser

Akavet og nervøs stod jeg i stalden igen efter mange års fravær. Jeg stod nu som en anden nybegynder i kikset outfit og ventede spændt på min ridetur. Da min veninde vidste, at jeg tidligere havde været en garvet rytter og haft flere ungheste, kastede hun kækt grimen og striglekassen over til mig, så jeg selv kunne ordne hesten. Men når man ikke har haft daglig kontakt med heste i flere år, synes de pludselig meget store og voldsomme. Den lethed og omgang jeg tidligere havde haft med heste, var forsvundet som dug fra solen. Det kunne hesten også mærke. Med usikre bevægelser fik jeg møvet en grime på og trukket hesten ud på staldgangen, hvor jeg med stor forsigtighed fik den striglet. Da det kom til at sadle op, måtte jeg blank erkende, at jeg simpelthen ikke kunne huske, hvordan trensen skulle lægges på. Hjælpen kom, jeg fik sadlet op og blev klar til at trække i ridehuset.

Læs også: Sådan undgår du stressspisning

En karikeret klovn

I ridehuset gjorde jeg som altid, greb tøjlerne i venstre hånd og satte venstre fod i stigbøjlen. Og vupti – ville svinge højre ben rundt og op og sidde. Hjernen vidste godt, hvad den skulle gøre, men kroppen reagerede overhovedet ikke, som den plejede. Tyngdekraften havde åbenbart udviklet sig meget med årene og jeg lignede mere en karikeret klovn i et cirkus end en garvet rytter, der prøvede at bestige en hest. Nedslået over min kiksede opstigning, måtte jeg ty til skamlen og kom langt om længe op på hesten. Der sad jeg så, som Christian d.V på sin rytterstatue. Næste skridt var så at finde ud af hvad der foregik under mig.

En gang rytter altid rytter

Jeg startede med at skridte stille og roligt rundt for lange tøjler og fornemme hestens bevægelser – og hvor var det skønt igen at mærke det varme og kraftfulde dyr, der bevægede sig under mig. Det hedder sig, at man ikke glemmer at cykle og det gælder også ridning, men her er det ikke en jernhest, men et rigtigt levende væsen, du sidder på, og som kan reagere på lyde og bevægelser, hvilket gør hele situationen lidt anderledes og betydeligt mere nervepirrende. Hesten jeg sad på, havde et roligt gemyt, og der gik heller ikke lang tid, før jeg turde trykke lidt til med benene for at sætte den i trav. Og tjep – jeg kunne sagtens ride letridning og det fik selvtilliden i top. Snart red jeg rundt som ridevant og fik også sat i galop.

Fortsætter til plejehjemmet kalder

Jeg har stort set brugt al min fritid fra jeg var 10 til midten af trediverne på ridning, så selv om min pause på 15 år har været lang tid, er jeg i dag tilbage i god rideform. Min ungdoms vovemod og selvsikkerhed er dog blevet afløst af mere forsigtighed, men også en stædighed og modenhed til at dygtiggøre mig. I dag kan jeg også bedre værdsætte magien. Den søde, varme ånde og ro, hesten giver.
For mig er ridning blevet et helle, hvor jeg kan puste ud og glemme travlheden. Jeg har gennem de seneste år haft parter på forskellige dressurheste og fået masser af undervisning, og rider i dag på min søsters Grand Prix hest. Jeg er ikke tvivl om, at jeg fortsætter til plejehjemmet kalder – og for pokker, når en 70-årig japansk rytter for nogle år siden kunne kvalificere sig til OL – så er der vel også håb for mig.

 

 

 

/af
,

GÅ GÅ GÅ – sådan kan du skridte dig til en bedre form

Gå er en billig og klimavenlig måde at komme i form på, og med bogen Gå dig i form får du en brugbar guide til flere skridt i hverdagen, uanset om du bare skal have lidt motion eller om dit mål er at vandre Caminoen.  

Jeg elsker mine gåture som jeg gør dagligt, da jeg har en hund der skal luftes. Jeg elsker også at gå alene for at få styr på tankerne, og med mine veninder holder jeg meget af ’walk and talk’. Det er ofte nemmere at få hul på de svære samtaler, når man bevæger sig.

Gang er nemt, billigt og samtidig godt for din sundhed og med bogen i hånden, bliver du guidet fra a til z i gangens univers.

Du har meget at vinde og intet at tabe

Det er sundt at bevæge sig – det behøver vi snart ikke at blive gjort opmærksom på, men det er jo ikke alle, der kan løbe eller har lyst til at dyrke anden form for motion. Derfor er det også så dejligt befriende at tage traveskoene på og så bare vandre derud af. Velvidende at man rent faktisk forbrænder kalorier og gør noget godt for helbredet.

Vidste du at:
At regelmæssige gåture styrker hjerte, kredsløb og knogler og kan forebygge, helbrede – gøre medicinfri – eller lindre lidelser som f.eks. diabetes type 2, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom.
Kilde: Gå dig i form

Gang kan også være med til at forbedre din kondition og dagslys kan løfte humøret og reducere stress.

Gå fra a til z

I bogen finder du mere end 10 programmer om gang, og en komplet energiforbrug tabel over hverdagsgang, motionsgang og bakkegang. Derudover får du svar på spørgsmål som, hvor meget og hvor langt du skal gå, om du kan tabe dig ved at gå og hvordan du træner dig op til lange vandreture.

Du får konkrete tips, programmer, tests og øvelser, og vil du som jeg gerne ud at vandre, finder du en oversigt over de længste danske vandreruter.

En god og nyttig bog

Nu tænker du måske at det med at gå, gør vi jo alle, men efter at have løst bogen er jeg blevet betydelig mere viden om gangens mange muligheder. Og har fået lyst til at gå meget mere.

Bogen er rigt illustreret med skemaer, hvilket gør den letlæselig og overskuelig. Og ekstra bonus. Du kan lægge læsebrillerne fra dig, for den er skrevet med store bogstaver.

Uanset om du bare ønsker at gå ture i hverdagen eller om du gerne vil forbedre din gang eller gå lange vandreture, kan du helt sikkert finde nyttig viden og inspiration i bogen.

GÅ DIG I FORM
af Master of Fitness and Exercise, Marina Aagaard
Forlaget Aagaard

Køb bogen HER (reklamelink)

/af
,

Løb dine knogler stærke i overgangsalderen

Uanset om du løber for sjov eller du gerne vil deltage i løb, er der mange fordele at hente ved at tage løbeskoene på, især når du kommer i overgangsalderen.

Løb virker afstressende på mig og så hjælper det mig med at holde vægten, men løb har også andre fordele. Det kan være med til at styrke knoglerne omkring overgangsalderen.

Kom sent i gang

Først efter jeg fyldte 40 år og havde født min søn, begyndte løb at interesse mig. Jeg havde tidligere gjort nogle ihærdige forsøg, men det blev aldrig til mere end en lille kilometer. Jeg kunne simpelthen ikke finde motivationen og da selv personer på 80+ overhalede mig på løbestierne, dalede motivationen. Men efter at have født og blevet en del kilo tungere, skulle det være. Løb er en af de motionsformer, som lettest kan lade sig gøre med en baby, for du kan løbe på alle tidspunkter af døgnet, og du er ikke afhængig af at møde på et bestemt tidspunkt til fx holdsport.

Jeg satte mig et mål. Jeg ville løbe alle søerne rundt i København (der er ca. 7 kilometer) efter 4 måneder. Min mand synes godt nok det lød lidt ambitiøst for én, der aldrig havde løbet før og opfordrede mig til at slække lidt på mit mål. Men niks jeg ville og et halvt år senere, lykkedes det.

Løb afstresser mig

Siden dengang har jeg løbet regelmæssigt. På et tidspunkt blev det til 10 kilometer 2 – 3 gange om ugen, men i dag har jeg reduceret det til 5. For det første er jeg ikke nogen hurtigløber og bruger derfor al for meget tid på de lange distancer, for det andet, er jeg i de senere år begyndt at få ondt i muskler og led, hvis jeg løber længere ned 5-6 kilometer.

Jeg har aldrig deltaget i løb, brugt pulsur eller på anden måde presset mig selv til at løbe stærkt. Jeg løber i mit eget tempo med musik i ørerne. Jeg bruger løb til at stresse af, men er også bevidst om, at det er godt for min sundhed og især mine knogler.

Dine knogler ændrer sig i overgangsalderen

Knoglerne er ikke statiske – de ændrer sig hele livet, men det er ikke noget du går rundt og mærker i dagligdagen. Og selv om at du med alderen taber knoglemasse, er det ikke for sent at opbygge ny knoglemasse. For dine knogler fornyer sig gennem hele livet.

Vi ved at knoglemassen topper ved 20-30-årsalderen, og fra 40 – årsalderen taber du cirka 1 procent af knoglevævet årligt. Når du kommer i overgangsalderen, reduceres din knoglemasse kraftigt. Faktisk risikerer du at tabe helt op til 6 procent om året i en periode på 5 til 10 år. Det er ikke så lidt og derfor er kvinder i overgangsalderen i fare for at udvikle knogleskørhed også kaldet osteoporose. Det skyldes at æggestokken stopper med at producere østrogen, der er med til at stimulere knogledannelsen. Det er ikke noget der sker ’ over night’ det sker langsomt og du mærker hverken smerter eller får ubehag.

Læs mere om knogleskørhed i bogen Elsk din (overgangs)alder, som du kan købe HER (reklamelink)

Løb styrker dine knogler

Knogleskørhed er 50 procent arveligt, hvilket vil sige, at de sidste 50 procent skyldes din livsstil. Fx hvor meget motion du dyrker, hvor sund din kost er og om du er ryger og har et stort alkoholforbrug. Og det er der, du selv kan sætte ind. Med den rette livsstil, kan du styrke dine knogler og mindske din risiko for at få osteoporose.

Jeg er selv ivrig tilhænger af løb, men du kan selvfølgelig dyrker masser af andre motionstyper. Det vigtigste er at du bevæger dig. Du skal vide at de bedste motionsformer, er dem hvor du bærer din egen vægt, og hvor dit skelet udsættes for stød kombineret med styrketræning. Knoglerne styrkes ved styrketræning, fordi musklerne river i knoglen og stimulerer til vækst.

Jeg kombinerer løb med yoga og så er jeg en ivrig dressurrytter. Det giver en god kombination af smidighedstræning, styrke og konditionstræning.

 

/af
, , ,

Styrk din selvkontrol! Træn noget mere

Er du en af dem der fristes af kagebordet og forkæler dig selv med impulskøb du senere fortryder, så kan motion være med til at styrke din selvkontrol.

Læs mere
/af
, ,

Vi vil være stærke og have muskler

Der er kommet en ny træningstendens blandt kvinder. Vi træner ikke længere for at jagte et skønhedsideal og for at slanke os. Nu er former igen kommet højt på ønskelisten, så vi træner i dag for at få et mere muskuløst udtryk og for at få mere styrke.

Jeg har altid haft et mål med at tabe mig, når jeg trænede. Og jeg er med garanti ikke den eneste kvinde, der har haft et formål med at smide de overflødige kilo ved at dyrke motion. Men nu viser det sig, at kvinder ikke længere er så forhippet på, at det slankende udtryk skal være altafgørende. Kvinder har i dag fået mere fokus på muskelopbygning og styrke.

”De seneste år har kvinders idealer ændret sig, så de i dag søger et muskuløst udtryk med former. Tidligere var der meget fokus på, hvad badevægten sagde, men i dag er der mere fokus på, hvad spejlet viser. Hos mændene har udviklingen været den samme, men dog mere afdæmpet, da styrke og markerede muskler længe har været attraktivt for mange mænd,” fortæller Leon Hutchinson, der er ansvarlig for personlige trænere hos fitness dk.

De ændrede ønsker har også manifesteret sig i den måde, som fitnesskæderne i dag udformer centrene på, hvor antallet af maskiner ifølge Leon Hutchinson er minimeret. I stedet er der kommet flere frie vægte, der netop passer rigtig godt til den funktionelle styrketræning, hvor der er fokus på hele kroppens muskelopbygning. Samtidig er antallet af styrketræningshold også øget markant de senere år.

Ifølge Leon Hutchinson er danskernes træningsmetoder gået fra tidligere at være lidt tilfældige til at være evidensbaseret, hvor selv almindelige danskere går systematisk og analytisk til værks, når de træner. Flere hyrer også en personlig træner, som kan hjælpe med at komme i mål.

Hjælp til at kroppen kan yde sit bedste

Selv om du bruger vægte, personlig træner og diverse programmer for at komme i topform, kan du jo godt supplere med et kosttilskud, der kan skubbe lidt til energien og opretholde elektrolytbalancen.

Natur-Drogeriets spormineraldråber er et kosttilskud, som kommer fra Great Salt Lake i den amerikanske stat Utah. Vandet har et naturligt højt indhold af letoptagelige og ioniserede mineraler, heraf mest magnesium, og samtidig er det meget rent. Magnesium bidrager blandt andet til at mindske træthed og udmattelse, en normal muskelfunktion og en normal produktion, lagring og omsætning af energi. Desuden bidrager magnesium til opretholdelse af elektrolytbalancen, som er din væske- og saltbalance.

100 ml. koster 158,00 kr. og kan fås helsekostforretninger, apoteker og Matas samt hos naturbehandlere.

/af
, ,

Yoga kan hjælpe på lændesmerter

Døjer du med kroniske lændesmerter, som efterhånden er blevet en folkelidelse, så prøv at melde dig til et yogakursus. Nye undersøgelser viser, at det kan have en positiv virkning og faktisk give dig samme lindring som fysioterapi.

Læs mere
/af