Det meste af min barndom og ungpigeliv var jeg en aktiv rytter, men efter skolen fik jeg lyst til at rejse og sidenhen uddanne mig og stifte familie, så ridningen blev lagt på hylden. Først efter en alvorlig sygdom, fik jeg lyst til at bryde min grænse og forsøge mig som rytter igen – og det var ikke uden en vis nervøsitet.  

Havde nogen spurgt mig som ung om jeg ville droppe ridningen, havde jeg sagt aldrig. Men sådan blev det alligevel, da andre ting kom i vejen, og fordi ridning og det at holde  hest både er en bekostelig affære og kræver meget tid. Men efter min sygdom med brystkræft, trængte jeg til at bryde grænser og gøre noget for mig selv, og da jeg tidligere havde været en passioneret rytter, var det oplagt at begynde og ride igen.  Jeg spurgte derfor min veninde om hun kunne skaffe mig en ridetur.

Det er nu 7 år siden og selvom det var meget grænseoverskridende at sætte mig op på en hest efter mere end 15 års pause, er det, det bedste jeg har gjort. I dag er jeg igen aktiv rytter og har stor glæde af min ridning.

Det er sundt at overskride grænser

Akavet og nervøs stod jeg i stalden igen efter mange års fravær. Jeg stod nu som en anden nybegynder i kikset outfit og ventede spændt på min ridetur. Da min veninde vidste, at jeg tidligere havde været en garvet rytter og haft flere ungheste, kastede hun kækt grimen og striglekassen over til mig, så jeg selv kunne ordne hesten. Men når man ikke har haft daglig kontakt med heste i flere år, synes de pludselig meget store og voldsomme. Den lethed og omgang jeg tidligere havde haft med heste, var forsvundet som dug fra solen. Det kunne hesten også mærke. Med usikre bevægelser fik jeg møvet en grime på og trukket hesten ud på staldgangen, hvor jeg med stor forsigtighed fik den striglet. Da det kom til at sadle op, måtte jeg blank erkende, at jeg simpelthen ikke kunne huske, hvordan trensen skulle lægges på. Hjælpen kom, jeg fik sadlet op og blev klar til at trække i ridehuset.

Læs også: Sådan undgår du stressspisning

En karikeret klovn

I ridehuset gjorde jeg som altid, greb tøjlerne i venstre hånd og satte venstre fod i stigbøjlen. Og vupti – ville svinge højre ben rundt og op og sidde. Hjernen vidste godt, hvad den skulle gøre, men kroppen reagerede overhovedet ikke, som den plejede. Tyngdekraften havde åbenbart udviklet sig meget med årene og jeg lignede mere en karikeret klovn i et cirkus end en garvet rytter, der prøvede at bestige en hest. Nedslået over min kiksede opstigning, måtte jeg ty til skamlen og kom langt om længe op på hesten. Der sad jeg så, som Christian d.V på sin rytterstatue. Næste skridt var så at finde ud af hvad der foregik under mig.

En gang rytter altid rytter

Jeg startede med at skridte stille og roligt rundt for lange tøjler og fornemme hestens bevægelser – og hvor var det skønt igen at mærke det varme og kraftfulde dyr, der bevægede sig under mig. Det hedder sig, at man ikke glemmer at cykle og det gælder også ridning, men her er det ikke en jernhest, men et rigtigt levende væsen, du sidder på, og som kan reagere på lyde og bevægelser, hvilket gør hele situationen lidt anderledes og betydeligt mere nervepirrende. Hesten jeg sad på, havde et roligt gemyt, og der gik heller ikke lang tid, før jeg turde trykke lidt til med benene for at sætte den i trav. Og tjep – jeg kunne sagtens ride letridning og det fik selvtilliden i top. Snart red jeg rundt som ridevant og fik også sat i galop.

Fortsætter til plejehjemmet kalder

Jeg har stort set brugt al min fritid fra jeg var 10 til midten af trediverne på ridning, så selv om min pause på 15 år har været lang tid, er jeg i dag tilbage i god rideform. Min ungdoms vovemod og selvsikkerhed er dog blevet afløst af mere forsigtighed, men også en stædighed og modenhed til at dygtiggøre mig. I dag kan jeg også bedre værdsætte magien. Den søde, varme ånde og ro, hesten giver.
For mig er ridning blevet et helle, hvor jeg kan puste ud og glemme travlheden. Jeg har gennem de seneste år haft parter på forskellige dressurheste og fået masser af undervisning, og rider i dag på min søsters Grand Prix hest. Jeg er ikke tvivl om, at jeg fortsætter til plejehjemmet kalder – og for pokker, når en 70-årig japansk rytter for nogle år siden kunne kvalificere sig til OL – så er der vel også håb for mig.

 

 

 

Lige om lidt skal vi mæske os i fed julemad og søde sager i overdådige mængder. Alt sammen noget der sætter sig på sidebenene, men gider du ikke have alt bøvlet med at tabe de ekstra julekilo i januar, så få her tips til en sund jul.

Gå er en billig og klimavenlig måde at komme i form på, og med bogen Gå dig i form får du en brugbar guide til flere skridt i hverdagen, uanset om du bare skal have lidt motion eller om dit mål er at vandre Caminoen.  

Jeg elsker mine gåture som jeg gør dagligt, da jeg har en hund der skal luftes. Jeg elsker også at gå alene for at få styr på tankerne, og med mine veninder holder jeg meget af ’walk and talk’. Det er ofte nemmere at få hul på de svære samtaler, når man bevæger sig.

Gang er nemt, billigt og samtidig godt for din sundhed og med bogen i hånden, bliver du guidet fra a til z i gangens univers.

Du har meget at vinde og intet at tabe

Det er sundt at bevæge sig – det behøver vi snart ikke at blive gjort opmærksom på, men det er jo ikke alle, der kan løbe eller har lyst til at dyrke anden form for motion. Derfor er det også så dejligt befriende at tage traveskoene på og så bare vandre derud af. Velvidende at man rent faktisk forbrænder kalorier og gør noget godt for helbredet.

Vidste du at:
At regelmæssige gåture styrker hjerte, kredsløb og knogler og kan forebygge, helbrede – gøre medicinfri – eller lindre lidelser som f.eks. diabetes type 2, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom.
Kilde: Gå dig i form

Gang kan også være med til at forbedre din kondition og dagslys kan løfte humøret og reducere stress.

Gå fra a til z

I bogen finder du mere end 10 programmer om gang, og en komplet energiforbrug tabel over hverdagsgang, motionsgang og bakkegang. Derudover får du svar på spørgsmål som, hvor meget og hvor langt du skal gå, om du kan tabe dig ved at gå og hvordan du træner dig op til lange vandreture.

Du får konkrete tips, programmer, tests og øvelser, og vil du som jeg gerne ud at vandre, finder du en oversigt over de længste danske vandreruter.

En god og nyttig bog

Nu tænker du måske at det med at gå, gør vi jo alle, men efter at have løst bogen er jeg blevet betydelig mere viden om gangens mange muligheder. Og har fået lyst til at gå meget mere.

Bogen er rigt illustreret med skemaer, hvilket gør den letlæselig og overskuelig. Og ekstra bonus. Du kan lægge læsebrillerne fra dig, for den er skrevet med store bogstaver.

Uanset om du bare ønsker at gå ture i hverdagen eller om du gerne vil forbedre din gang eller gå lange vandreture, kan du helt sikkert finde nyttig viden og inspiration i bogen.

GÅ DIG I FORM
af Master of Fitness and Exercise, Marina Aagaard
Forlaget Aagaard

Køb bogen HER (reklamelink)

Forslag om at lægen uopfordret skal tage en snak om fertilitet med unge kvinder mellem 18 og 30 år, mener jeg ikke, får flere kvinder til at få børn tidligere. 

Forleden læste jeg, at Sundhedsstyrelsen er kommet med et forslag om, at lægen skal tage en snak med unge kvinder mellem 18 og 30 år om fertilitet. Forslaget deler vandene og mange synes det er uhensigtsmæssigt at lægen skal spørge ind til og oplyse om graviditet, når besøget handler om noget helt andet.

Skal staten blander sig?

Man kan diskutere om det er rettidig omsorg eller utidig indblanding, når myndighederne forsøger at få os til at tage stilling til et vigtigt emne, som at få børn. Personligt mener jeg, at samtalen om fertilitet kan virke anmassende.

Jeg tror heller ikke det handler om at kvinder ikke er oplyste om fertilitet. De fleste er efterhånden blevet tudet ørerne fulde med, at det er lettest at blive gravid, når man er i 20’erne. Det er bare ikke på det tidspunkt, at alle kvinder er lige parate til en voksende mave.

Jeg var overhovedet ikke parat

Da jeg var 28 år, fik min storesøster sit første barn og jeg synes det var fantastisk for hende og jeg glædede mig til at blive moster. Til gengæld var graviditet, børn og familie for mit eget vedkommende noget der lå mig meget fjernt.

Jeg havde ikke særlig meget held i sprøjten hvad angik mænd og havde på daværende tidspunkt ikke mødt ham, der skulle være far til mine børn. Jeg rodede samtidig også godt rundt i karrierelivet og vidste ikke helt hvilken retning jeg skulle gå – så børn, nej tak.

Havde jeg derfor på det tidspunkt konsulteret min læge pga. sygdom eller andet og han så ud af den blå luft pludselig havde bragt fertilitet ind på banen, ville det have virket utrolig akavet for mig.

Læs også: Kunsten at give slip på sin teenager

En samtale havde ikke ændret noget

Jeg vidste udmærket at det var bedst, hvis jeg blev gravid inden jeg fyldte 30 år og at jeg ikke havde al den tid i verden. Der var bare flere faktorer der skulle falde på plads.  Først og fremmest var jeg ikke moden til at få børn. Jeg var heller ikke verdensmester i at få et forhold til at fungere.

En samtale som Sundhedsstyrelsen lægger op til, ville derfor have virket utrolig formynderisk og måske også sårende. Jeg følte slet ikke at mine grundlag for at få børn var i orden, så en læges snak om fertilitet ville i stedet have sat et stort pres på mig og muligvis gjort mig ulykkelig.

Fertilitet – oplysning gør dig ikke gravid

Jeg mødte endelig manden i mit liv og vi har været sammen i snart 20 år og også fået et barn. Jeg kender også rigtig mange lykkelige historier, hvor kvinder over 40 år har fået deres højeste ønske opfyldt og er blevet gravide og fået børn. Alligevel ved jeg godt at flere og flere kvinder og par har svært ved at få de børn, de gerne vil have. Derfor vil der også være fortalere for at give unge kvinder mere viden om, hvad der skal til for at blive gravid, gennemføre en god graviditet og få et sundt barn.

Men kære Sundhedsstyrelse – der skal mere til end en uopfordret samtale fra lægen om fertilitet før det er realistisk at blive gravid. Især hvis rammerne ikke er i orden. Der vil også være tale om et etisk dilemma, hvor lægens indsats både kan have gavnlige og skadelige virkninger. Unge kvinder er presset nok i forvejen, så i værste tilfælde kan man risikere at skræmme de unge kvinder fra at gå til lægen, hvis de endnu engang skal påmindes om at de skal skynde sig at få børn.

 

Min svigermors bisættelse blev en fin afsked, som blev holdt udenfor kirken pga. restriktionerne for corona epidemien. Det gjorde ceremonien mindre højtidelig, men absolut ikke mindre uforglemmelig.

En bisættelse er som regel en trist omgang med mange følelser og afsavn, men det kan også blive til et smukt farvel fyldt med respekt og ære for den afdøde. Det oplevede jeg ved min svigermors begravelse.

En lettelse

Min svigermor har alle dage været en utrolig givende og hjertelig person, som var højt elsket af alle der kendte hende. Desværre kom hun ud for en faldulykke for to år siden med en hjerneskade til følge, hvilket betød at hun kom på plejehjem. I det sidste år blev hun mere og mere fjern og var ikke længere i stand til at orientere sig og genkende sine omgivelser.
Det var hårdt at være vidne til at et sådan aktivt og elsket menneske, forsvinde ind i sig selv. Derfor var det på mange måder også en lettelse, da hun åndede ud.

Bisættelse udenfor kirken

Da hun døde, var der stadig mange restriktioner omkring corona. Min svigermor havde en meget stor omgangskreds og vi vidste at mange familie, venner og tidligere kolegaer gerne ville komme og tage afsked med hende. Det blev bestemt, at hun skulle bisættes i en rundkirke, og da den ikke rummer meget plads, foreslog præsten med det samme at afholde bisættelsen ude foran kirken.
Selvfølgelig fik vi mulighed for at flytte ceremonien indenfor i tilfælde af regn, men det blev heldigvis ikke aktuelt.

Stemningen kan være tung

Jeg har efterhånden mistet flere mennesker som har stået mig meget nær, inklusiv mine egne forældre – og jeg kan lige så godt sige det som det er: Jeg er bare ikke god til begravelser. Jeg begynder som regel at græde bare jeg træder ind i kirken og ser kisten, og når orglet begynder at spille, kan jeg slet ikke styre følelser og tårer.
Normalt finder jeg egentlig ro og fordybelse i en kirke, men til begravelser, synes hele stemningen med kisten ved alteret, blomster hen ad gulvet og orgelmusik, højtidelig og trist. Det er som om loftet sænkes og luften bliver tung.
Men denne gang skulle det blive en anden oplevelse.

Læs også: Ingen kan forberede sig på at miste sine forældre

Bisættelse på den smukkeste dag

Da vi parkerede og trådte ud af bilen, kunne jeg fra lang afstand skimte kisten, som var placeret foran trappeindgangen til kirken. Masser af blomsterbuketter var smukt placeret på grusvejen hen til kisten.
Min svigermor var musiker, så et lille hold af hendes tidligere elever og kollegaer, havde tilbudt at spille og havde taget plads ved siden af kisten, hvor de sad og øvede sig.
Solen skinnede fra en skyfri himmel og lyset var næsten magisk. Med udsigt ud over marker og blomster, som med deres farver lyste op i baggrunden, kunne det ikke have været smukkere. Kirken stod flot og imponerende i baggrunden.

Et mindeværdigt farvel

Da ceremonien gik i gang, blev den ikke akkompagneret af orgelmusik, men med fine toner fra musikerne ført an af violinen.
Vi sang salmer og præsten holdt tale – alt sammen som det hører sig til ved en bisættelse. Forskellen var bare at det ikke føltes helt så tungt og trist, fordi vi var udenfor i det skønne solskinsvejr. Den meget højtidelige stemning udeblev og min svigermor fik den fineste og mest mindeværdige afsked, hvor alle uanset ’coronarestriktioner’, fik lov til at møde op og sige et sidste farvel.
En bisættelse og et farvel der blev afholdt på smukkeste vis, og når sorgen aftager over tid, vil den står klart i min erindring.

En bisættelse er som regel en trist omgang med mange følelser og afsavn for den døde, men det kan også blive til et smukt farvel fyldt med respekt og ære for den afdøde. Det oplevede jeg ved min svigermors begravelse

 

Uanset om du løber for sjov eller du gerne vil deltage i løb, er der mange fordele at hente ved at tage løbeskoene på, især når du kommer i overgangsalderen.

Løb virker afstressende på mig og så hjælper det mig med at holde vægten, men løb har også andre fordele. Det kan være med til at styrke knoglerne omkring overgangsalderen.

Kom sent i gang

Først efter jeg fyldte 40 år og havde født min søn, begyndte løb at interesse mig. Jeg havde tidligere gjort nogle ihærdige forsøg, men det blev aldrig til mere end en lille kilometer. Jeg kunne simpelthen ikke finde motivationen og da selv personer på 80+ overhalede mig på løbestierne, dalede motivationen. Men efter at have født og blevet en del kilo tungere, skulle det være. Løb er en af de motionsformer, som lettest kan lade sig gøre med en baby, for du kan løbe på alle tidspunkter af døgnet, og du er ikke afhængig af at møde på et bestemt tidspunkt til fx holdsport.

Jeg satte mig et mål. Jeg ville løbe alle søerne rundt i København (der er ca. 7 kilometer) efter 4 måneder. Min mand synes godt nok det lød lidt ambitiøst for én, der aldrig havde løbet før og opfordrede mig til at slække lidt på mit mål. Men niks jeg ville og et halvt år senere, lykkedes det.

Løb afstresser mig

Siden dengang har jeg løbet regelmæssigt. På et tidspunkt blev det til 10 kilometer 2 – 3 gange om ugen, men i dag har jeg reduceret det til 5. For det første er jeg ikke nogen hurtigløber og bruger derfor al for meget tid på de lange distancer, for det andet, er jeg i de senere år begyndt at få ondt i muskler og led, hvis jeg løber længere ned 5-6 kilometer.

Jeg har aldrig deltaget i løb, brugt pulsur eller på anden måde presset mig selv til at løbe stærkt. Jeg løber i mit eget tempo med musik i ørerne. Jeg bruger løb til at stresse af, men er også bevidst om, at det er godt for min sundhed og især mine knogler.

Dine knogler ændrer sig i overgangsalderen

Knoglerne er ikke statiske – de ændrer sig hele livet, men det er ikke noget du går rundt og mærker i dagligdagen. Og selv om at du med alderen taber knoglemasse, er det ikke for sent at opbygge ny knoglemasse. For dine knogler fornyer sig gennem hele livet.

Vi ved at knoglemassen topper ved 20-30-årsalderen, og fra 40 – årsalderen taber du cirka 1 procent af knoglevævet årligt. Når du kommer i overgangsalderen, reduceres din knoglemasse kraftigt. Faktisk risikerer du at tabe helt op til 6 procent om året i en periode på 5 til 10 år. Det er ikke så lidt og derfor er kvinder i overgangsalderen i fare for at udvikle knogleskørhed også kaldet osteoporose. Det skyldes at æggestokken stopper med at producere østrogen, der er med til at stimulere knogledannelsen. Det er ikke noget der sker ’ over night’ det sker langsomt og du mærker hverken smerter eller får ubehag.

Læs mere om knogleskørhed i bogen Elsk din (overgangs)alder, som du kan købe HER (reklamelink)

Løb styrker dine knogler

Knogleskørhed er 50 procent arveligt, hvilket vil sige, at de sidste 50 procent skyldes din livsstil. Fx hvor meget motion du dyrker, hvor sund din kost er og om du er ryger og har et stort alkoholforbrug. Og det er der, du selv kan sætte ind. Med den rette livsstil, kan du styrke dine knogler og mindske din risiko for at få osteoporose.

Jeg er selv ivrig tilhænger af løb, men du kan selvfølgelig dyrker masser af andre motionstyper. Det vigtigste er at du bevæger dig. Du skal vide at de bedste motionsformer, er dem hvor du bærer din egen vægt, og hvor dit skelet udsættes for stød kombineret med styrketræning. Knoglerne styrkes ved styrketræning, fordi musklerne river i knoglen og stimulerer til vækst.

Jeg kombinerer løb med yoga og så er jeg en ivrig dressurrytter. Det giver en god kombination af smidighedstræning, styrke og konditionstræning.

 

Du må ikke gå i biffen eller være social med dine venner, så hvorfor ikke bruge tiden til at ’bingewatche’ serier. Få her nogle af mine favoritter, som jeg har set for nylig.

Det er mental hygiejne uden at du flytter dig en meter, men i disse dage kan du med god samvittighed smække rumpetten i sofaen og fordrive tiden med at få set alle de serier, du ellers aldrig når.

Jeg elsker en god serie og selv om det kan tage mig evigheder at få set den til ende (jeg er ikke en der kan se 10 episoder i træk) har jeg alligevel fået set en del serier.

Min smag er blandet, så mon ikke du kan finde inspiration til et par stykker herunder.

Serier jeg kan anbefale:

Gådefulde kræfter og uhygge

Serien er baseret på Stephen Kings bestsellerroman ”The Outsider”, der skildrer efterforskningen af mordet på en ung dreng. En baseball træner bliver sigtet for mordet, da han er set på gerningsstedet, men da han samtidig også kan bevise, at han har opholdt sig et helt andet sted på samme tid, bliver det for alvor mystisk. Den melankolske og sandhedssøgende opklarer får hjælp af en spirituelt tænkende kvinde, spillet fantastisk af Holly Gibney.

Der er dømt uhygge, men selv jeg, kunne godt holde ud at se den – jeg er ellers ikke til hverken for meget gys. Nogle vil nok mene, at det er det rene volapyk med alle de overnaturlige kræfter, men det er god underholdning og den er fantastisk castet og velspillet.

The Outsider  – kan ses på HBO

Medvirkende: Ben Mendelsohn, Cynthia Erivo, Jason Bateman, Bill Camp, Mare Winningham.

 

En magtmands storhed og fald

Jeg har altid været stor fan af Russel Crowe og jeg er ikke blevet mindre fan efter at have set ham som uigenkendelig i rollen som Roger Ailes. Serien skildrer hvordan Ailes skabte Fox News og gav det konservative USA et helt nyt ståsted. I traileren siger Ailes at ”Folk vil ikke være oplyste. De vil føle sig oplyste,”. Med det grundlag skabte han en hel ny politisk fremtoning. Ailes var ene hersker af Fox News og han brugte ofte sin magt overfor de kvindelige ansatte. Ailes endte med at må gå af, da ’Me Too’ bevægelsen kom og en af hans mange kvindelige bekendtskaber anmeldte ham for seksuelle krænkelser.

Serien giver et godt indblik I manden, der kaldte sig selv: Højreorienteret, paranoid og fed. Hans moral kunne ligge på et meget lille sted, men han var også velbegavet og han havde en utrolig evne til at få hans vilje igennem. Det er helt sikkert én af de serier, hvor jeg bare vil sige: Se den!!!

The Loudest Voice – kan se på HBO

Medvirkende: Naomi Watts, Annabelle Wallis, Russell Crowe, Sienna Miller, Josh Charles, Seth MacFarlane, Simon McBurney, Aleksa Palladino, Josh Stamberg

Thriller i topklasse

Homeland er nok den serie, jeg vil give allerflest stjerner. Jeg var hooked fra første sæson, hvor jeg hurtig fik sympati for Carrie Mathison, som den intelligente, men flygtige CIA-agent med psykiske problemer. I denne her sidste sæson, bliver Carrie afhørt efter sin tid i russisk fangenskab. Den nationale sikkerhedsrådgiver for præsident Warner har fået til opgave at afslutte krigen i Afghanistan, og bliver nødt til at forhandle med Taliban. Det kræver hjælp af Carrie, der naturligvis kommer ud for alverdens strabadser. Har du endnu ikke fået set Homeland, så brug tiden nu, hvor du helst skal blive hjemme og har mulighed for at ’bingewatche alle afsnit. Det vil du næppe fortryde.

Homeland  – 8 sæson kører nu på Xee

Medvirkende: Claire Danes; Maury Sterling; Costa Ronin; Nimrat Kaur; Mandy Patinkin; Numan Acar; Linus Roache

Læs også: Elsk din (overgangs)alder

 

Fængende krimi

Krimier findes der masser af, men Seven Seconds kan lidt mere end bare være en krimi. Udover at fortælle historien om en sort dreng, der bliver påkørt af en hvid betjent, viser den også et realistisk billede af de indesluttede, racemæssige spændinger i byen Jersey city.  Det der starter som et simpelt cover-up af en forbrydelse, udvikler sig hurtigt til et mysterium. Vi følger drengens familie, der mere eller mindre går i opløsning, de implicerede betjente og en håbløs offentlig anklager, der alle sammen enten forsøger at finde og skjule sandheden om drengen.

Jeg havde intet hørt om serien, men blev glædeligt overrasket og den fangede mig fra første afsnit.

Seven Seconds – kan ses på Netflix

Medvirkende: Clare-Hope Ashitey,Regina King,Beau Knapp

Serien alle elsker at hade

Men ikke mig. Jeg følte mig godt underholdt med The Gooblab, selv om jeg ikke fandt meget nyt under solen. Som tidligere tilrettelægger på ’Pernilles Univers’ og som redaktør på Oestrogen.dk, har jeg ofte beskæftiget mig med og lagt krop til, forskellige behandlinger og interviewet alverdens personer indenfor hudpleje, livsforlængelse, clairvoyance, energiarbejde, kost og sex. Det er selvfølgelig en del år tilbage og mange af de ting jeg har prøvet er outdated, men alligevel kunne jeg nikke genkendende til meget af det der bliver snakket om i serien. Jeg kan godt lide Gwyneth Paltrow, som er nysgerrig og ikke bange for at bruge sig selv og sin  krop til diverse fastekure og behandlinger. Serien har fået masser af kritik, men ta’ det dog for hvad det er. Det er underholdning, og der er jo ingen der siger, at du straks skal lade dig inspirere og købe en billet til Jamaica for at prøve psykedeliske svampe.

The Gooplap with Gwyneth Paltrow kan ses på Netflix

Chris MacDonald

Chris MacDonald giver i sin nye bog, Ikke til forhandling en løsning på, hvorfor vi i et velfærdssamfund i  stigende grad bliver syge med stress, angst og andre livsstilssygdomme.

For en del år tilbage hørte jeg et foredrag med sundhedsformidleren Chris MacDonald, hvor jeg blev utrolig godt underholdt. Han var sjov og vittig, men havde også et klogt og vigtigt budskab. Siden da, har jeg selvfølgelig set ham mange gange på tv-skærmen og jeg har altid haft stor respekt for hans viden og begejstring i at fortælle os, hvordan vi kan blive sundere. Derfor var det også med stor glæde, jeg læste hans nye bog, Ikke til forhandling.

Mange forklaringer på mistrivsel

Chris MacDonald har arbejdet på bogen i mere end 20 år. Hans entusiasme for at finde svar på, hvorfor der er så stor mistrivsel i vores del af verden, hvor vi alle har forudsætninger for at have det godt, har drevet ham vidt omkring. Lige fra at mødes med urbefolkningen i Afrika til at tale med verdens førende forskere. Al hans research og forskning bliver grundigt formidlet i bogen, og man kan som læser blive hel forpustet af hans enorm viden.

Chris MacDonald taler lige ud af posen

Det nytter ikke at vi bliver ved med at komme med lappeløsninger. Vi skal forstå baggrunden for hvorfor flere af os mistrives og ender med at få livsstilssygdomme.

”En gennemsnitlig dansker kan regne med at skulle leve de sidste 10 – 20 år med nedsat funktionalitet og livskvalitet.”

En kedelig kendsgerning og her kommer Chris MacDonald ind på, at det skyldes et mismatch mellem genetik og rammer. Vi får lidelser, vi slet ikke behøver.

Men når vi ser på hvordan vi har indrettet os, er det måske ikke så underligt, at vi bliver syge. De fleste af os bruger 90 procent af vores vågne timer indendørs. Vi bruger rigtig mange timer foran computeren og får ondt i nakke og skuldre og vi stresser os selv konstant, fordi vi vil opdateres på alverdens streaming tjenester. Læg så dertil, at vi kan købe smagfuld og lækker mad 24-7.

Vores naturlige grænser er simpelthen blevet udvisket af for meget komfort og mange af os spiser og bevæger os ikke længere for overlevelse.

Vi kan ikke begrænse os

Fra naturens side har vi ikke lært at begrænse os og det er farligt. For som Chris MacDonald skriver, bliver komforten den stærk medvirkende årsag til fysiske og psykiske lidelser, der slet ikke eksisterede for 100 år siden.

Vi spiser som aldrig før, og normalen er efterhånden at være overvægtig. I kapitlet Kostens kræfter bliver du klogere på hvor meget kost har indflydelse på vores trivsel. Her finder du en grundig beskrivelse af hvordan vores kost har udviklet sig og hvad der er gået galt.

Sov og bliv gammel

Med en teenagesøn, som ligestiller søvn med pest, blev jeg rystet over at læse konklusionerne på al den forskning der findes om søvn, og hvad for lidt søvn kan gøre ved os.

Blandt andet fører en søvnberøvet hjerne til impulsivitet og du bliver draget mod hurtige dopaminkick som junkfood og ligegyldig underholdning. Er du i underskud af søvn bliver du ikke bare træt, men mister din evne til at koncentrere dig, blive i dårligere humør (her kommer en søvnberøvet teenager ind i billedet) og din hjerne får tendens til at fokusere på det negative.

Med andre ord det er bydende nødvendig at få sovet nok for at få din biologi på rette spor.

Læs bogen og start med at ændre vaner

Jeg har læst mange sundhedsbøger og det er ikke altid, at jeg er blevet beriget med ny viden. Det er jeg til gengæld blevet med Chris MacDonalds bog. Jeg har fået en større indsigt og blevet inspireret til at se tilværelsen med nye øjne og, håber jeg, fået mod til at lave nogle ændringer. Det bliver jeg i hvert fald nødt til, hvis også jeg vil undgå at få livsstilssygdomme, når jeg bliver gammel.

Bogen er imponerende og tankevækkende læsning. Her er ingen quickfix løsninger, men en grundig gennemarbejdet bog, som giver en indsigt i fortiden, den menneskelige natur og på vores trivsel. Og ikke mindst på hvad søvn, kost og motion kan gøre for vores trivsel.

Du kan købe bogen hos Saxo.com (reklamelink)

Vi havde brand i huset før jul, og det gav os alle en ordentlig forskrækkelse. Alligevel tænker jeg mest på al den hjælp og omsorg vi modtog, hvilket har gjort mig ydmyg og taknemmelig.

Nogle gange skal der en krise til før vi vågner op. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men det jeg oplevede før jul, har fået mig til at være endnu mere taknemmelig over livet og de mennesker jeg omgiver mig med.

Panik, panik

Fredag aften før jul, kommer min mand Claus løbende ned fra første sal og råber at det brænder. Jeg sidder i stuen sammen med vores hund og går ud i entreen. Her bliver jeg mødt af en stor tyk tæt røg, der vælter op fra kælderen. Vores søn Louis er på første sal og han kommer hurtig ned. Vi famler rundt i al røgen, og jeg griber fastnettelefonen og får ringet 112 og vi skynder os ud.

Claus reagerede ved at blive rasende og kunne slet ikke holde ud, at huset ville brænde ned. Han greb fat i haveslangen og ville gå ned gennem kældertrappen og slukke branden. Da vi ikke kunne se flammer, tænkte jeg, at det var en elektrisk brand, så vand var nok ikke det, han skulle bruge. I al min fortvivlelse og angst for at Claus ville slå sig selv ihjel, begyndte jeg at råbe og skrige som en vanvittig. Heldigvis kom en nabo mig til undsætning og overtalte Claus til at holde sig tilbage. Og inden vi så os om, var der blå lys i sigte og brandvæsenet kom.

På vejen i strømpesokker

Så stod vi der midt på vejen kl. halvtolv om aftenen. Jeg husker, at jeg kiggede målløs på hele scenariet og kunne slet ikke rigtig fatte hvad der skete. Flere naboer kom til og trøstede os. Ambulancer kom og pludselig lyste en læge mig i halsen. Jeg havde sod i svælget og blev ført hen til en ambulance. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til for jeg kunne sagtens trække vejret – og ja, jeg var oprevet, men følte mig ikke syg. Vores tætteste nabo nåede at fortælle mig, at hun tog sig af vores hund, og at den kunne overnatte hos dem.

I ambulancen gik jeg nærmest i chok. Mine tænder klaprede så meget, at jeg troede jeg ville knuse dem. Ambulancebehandleren sagde, at jeg bare var chokeret og at det snart ville gå over. Jeg fik ilt, fik lagt en nål i armen og behandleren beroligede mig med, at Claus og Louis allerede var på vej til skadestuen i hver deres ambulance, og at begge havde det godt. Imens jeg lå der i al min rysten, kom vores genbo ind og fortalte mig, at han ville komme på skadestuen med overtøj og sko til os.

Læs også: Livet er et mirakel

Taknemmelig over vores sundhedsvæsen og politi

På skadestuen fik vi vores eget værelse og både læger og sygeplejersker var imødekommende, forstående og vi fik rigtig god behandling. Politiet kom senere og gav os besked på status. De havde fået bugt med røgen, kælderen var ødelagt, men ellers var der kun tale om sodskader. Huset blev lukket ned – det var nu et gerningssted, så vi måtte ikke gå ind før der havde været brandskadeeftersyn – og da det snart var jul blev det nok først efter nytår. Vores genbo kom heldigvis med tøj og sko, så vi ikke skulle gå barfodet rundt. Jeg blev overvældet og taknemmelig over al den omsorg vores naboer udviste.
Min taske med telefon, pung og alle mine kort lå i huset og både Claus og Louis havde heller ikke fået deres telefoner med. Politiet udviste stor sympati og med en dosmerseddel i hånden, kørte de tilbage i huset (vi bor tæt på skadestuen) og hentede vores vigtigste ting inklusiv vores IPads. Det glemmer jeg dem aldrig for – jeg ville ikke ane, hvad vi skulle have gjort uden telefoner.

Der er nu ro på

Natten mellem fredag og lørdag Kl. 2.30 blev vi udskrevet. Vi kørte tilbage til huset, hvor der lugtede af sod helt ud til gaden.

Så stod vi der. Kulsorte i hovedet i lånt tøj og kunne ikke komme ind.

Vores forsikring var blevet kontaktet og kort efter vi ankom til vores bopæl, blev vi ringet op af en sagsbehandler, og vi kunne indlogerer os på et nærliggende hotel.

Julen gik med at bo på hotel og hos familie. D. 2. januar, frigav politiet huset, så vi kunne komme ind.

Alt er sodet til og skal køres væk og renses. Huset skal rengøres og males, og kælderen der er helt ødelagt, skal renoveres. Vi er nu genhuset i en lejlighed og tager en dag ad gangen.

Taknemmelige for at vi er her

Der skete intet med os. Var det sket nogle timer senere efter vi var gået i seng og faldet i søvn, kunne vi have sovet stille og rolig ind – vi havde nemlig ikke røgalarm. Men vi er her og jeg er glad hver dag over det ikke gik mere galt end det gjorde.

Jeg tænker ikke mere over de ting vi har mistet, de fleste er pakket ned og hvor meget skade der er sket, ved vi ikke endnu.

Til gengæld tænker jeg over hvor skrøbeligt livet er og hvor taknemmelig jeg er for at være sund og rask. Intet skal mere tages for givet. I stedet vil jeg værdsætte de mennesker jeg omgiver mig med og være taknemlig over, at vi alle overlevede.

 

Hvordan startede det hele og hvordan skal det ende? To damer – en er præst en anden astrofysiker har spændende og livskloge samtaler i bogen ‘Livet er et mirakel’.