En gang rytter – altid rytter
Det meste af min barndom og ungpigeliv var jeg en aktiv rytter, men efter skolen fik jeg lyst til at rejse og sidenhen uddanne mig og stifte familie, så ridningen blev lagt på hylden. Først efter en alvorlig sygdom, fik jeg lyst til at bryde min grænse og forsøge mig som rytter igen – og det var ikke uden en vis nervøsitet.