Din rygsmerter kan forsvinde med specialtrøje
Lider du som mange andre af rygsmerter, kan du få holdningskorrigerende trøjer til at afhjælpe smerterne. Og det virker, viser en ny undersøgelse, hvor to tredjedele af personer med rygsmerter oplevede en smertelindring efter få dages brug af trøjen.
Skuldrene korrigeres bagud, brystkassen skyder frem og rygsøjlen står ret, når en såkaldt holdningskorrigerende trøje hives ned over hovedet. Det giver øget luft til lungerne og en selvsikker fremtoning, men vigtigst af alt lindrer trøjen gener og smerter i nakke, skuldre og ryg. Sådan lyder resultaterne af en frisk spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt købere af trøjer fra den danske forhandler Anodyne.
Blandt de personer, der i høj grad er plaget af smerter i nakke, skuldre og ryg, svarede 62,1 procent, at de har oplevet færre smerter og gener efter brugen af en holdningskorrigerende trøje. Undersøgelsen viser derudover en klar sammenhæng mellem, hvor ofte trøjen bliver brugt og effekten på smerterne. 34,8 procent af brugere, der trækker trøjen på højst to gange ugentligt, oplever en smertelindring, mens hele 73,5 procent af dem, der bruger trøjen mellem fem og syv gange om ugen, oplever samme lindring.
”Resultatet stemmer fint overens med mine egne erfaringer fra patienterne i min klinik. Patienter, der kommer til genoptræning efter en skade eller kroniske smertepatienter, som vurderes at have gavn af en korrigeret kropsholdning, vil jeg altid anbefale at bruge en holdningstrøje. Både fordi den støtter kroppen, så de kan lave øvelserne bedre og korrekt, men i særdeleshed fordi, den letter smerterne. Jeg har haft enkelte patienter, som helt kunne undvære yderligere behandling, efter de begyndte at bruge en holdningskorrigerende trøje,” forklarer Charlotte Kronow, fysioterapeut og indehaver af Kronow Klinik i Gedved.
Ifølge Charlotte Kronow medfører stillesiddende kontorarbejde ofte en skadelig arbejdsstilling for ryggen.
”Når man er dybt koncentreret ved computeren, slapper kroppen af og de fleste falder sammen i en foroverbøjet gammelmandsstilling og knækker i nakken. Med holdningstrøjen på bliver kontoransatte mindet om at rette sig op, da fibre i trøjen trækker i musklerne ligesom kinesiotapeog stimulerer dem, så de ikke får lov til at blive dovne og slappe,” forklarer Charlotte Kronow.
Fakta
Om Anodyne
Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger.
Find mere om trøjen på Anodyne.dk