Click here to add your own text
Yoga kan hjælpe på lændesmerter
Døjer du med kroniske lændesmerter, som efterhånden er blevet en folkelidelse, så prøv at melde dig til et yogakursus. Nye undersøgelser viser, at det kan have en positiv virkning og faktisk give dig samme lindring som fysioterapi.
I undersøgelsen rapporterede de personer, som udførte yoga eller fik behandling med fysioterapi, at de fik mindre smerter i gennemsnit 12 uger efter – en forbedring, der holdt i op til et år. Og nogle var i stand til at droppe den smertestillende medicin.
Men der var desværre stadig mange som ikke fik det bedre, bemærkede forskerne og påpegede at resultaterne afspejler kompleksiteten af kroniske lændesmerter. Der findes indtil videre ingen enkelt behandling, som har vist sig at være meget effektiv.
“Vi har ikke nogen magisk kugle, som kan trylle lændesmerterne væk” sagde chefforsker og lektor ved Boston University of Medicine.
Ifølge retningslinjer, der blev offentliggjort tidligere i år af American College of Physicians (ACP), bør behandlinger eller andre tiltag, som ikke indbefatter medicin være den første linjebehandling mod lændesmerter.
Det skyldes i høj grad, at smertestillende medicin og andre lægemidler ikke er særlige effektive og kan medføre mange bivirkninger.
Derfor er yoga også blevet medtaget på ACP’s liste over muligheder for behandling, siger Saper.
Men selv ved at anbefale yoga og andre behandlinger som varmeindpakning, akupunktur og massage – understregede ACP, at virkningen var begrænset. Hidtil har undersøgelser vist “små” til “moderate” fordele.
Om studiet
Den nye undersøgelse fokuserede på patienter, som ikke altid har adgang til disse komplementære behandlinger. I undersøgelsen indgik 320 patienter med en gennemsnitsalder på 46 år, som var fra en minoritetsgruppe og som havde en lav indkomst. De havde alle døjet med lændesmerter i mindst 12 uger.