CBD i hudplejen hitter
Den store trend lige nu er CBD i hudplejen og de ikke-euforiserende stoffer fra cannabisplanten har mange gavnlige effekter på huden.
Marijuana, pot, skunk, dope, græs – kært barn har mange navne. I de senere år har cannabis fået utrolig meget omtale og lige nu er CBD fra planten altså blevet det hotteste at bruge til at pleje huden.
Jeg har selvfølgelig også testet produkter med CBD, og jeg må sige at jeg er blevet positiv overrasket. Min hud har tendens til rødme og urenheder, men efter at have brugt produkterne fra Hemphilia har min hud fået en smukkere glød og er blevet mere jævn og ensartet.
CBD – er fuldt lovligt
CBD er et cannabinoid, som er et af de mange aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Det skal endelig ikke forveksles med THC, der påvirker hjernen og gør dig høj.
Vores kroppe har et naturligt indhold af cannabinoider, der kan relateres til dem der findes i CBD. Derfor har CBD også ry for at kunne lindre forskellige skavanker og blandt andet at have en gavnlig effekt på huden.
CBD kan bruges af alle hudtyper og har bl.a. følgende egenskaber:
– hæmmer talgproduktionen og normaliserer overaktive talgkirtler
– styrker hudens naturlige heling
– har anti-aging effekt
– giver din hud mere glød
– er rig på antioxidanter og har en antiinflammatorisk effekt
– er effektiv mod urenheder, dæmper rødme, hævelser og irritationer
Bæredygtig økologisk hudpleje i top
Den økologiske hudplejeserie fra Hemphilia er italiensk produceret og indeholder produkter til både krop og ansigt. Der er gjort meget ud af, at hudplejeserien er miljøvenlig og naturlig. Produkterne indeholder kun de allermest nødvendige aktive ingredienser og Hemphilia har gjort det til deres mærkesag at reducere plastforbruget med 70 %, så produkterne pakkes kun i den emballage, der er strengt nødvendig.
Alle kan være med
Produkterne fra Hemphilia har et højt indhold af CBD og er holdt i et prisleje, hvor alle kan være med. Udover den aktive ingrediens CBD, indeholder anti-age cremerne desuden Retinol (A-vitamin) og hyaluronsyre.
Produkterne har en specialudviklet pumpe med luftløst rør, der sikrer lang levetid og for at du lettere kan dosere.
Jeg har testet følgende produkter:
Økologisk anti-age ansigtscreme med hamp & CBD
Denne dagcreme fremmer cellefornyelse og nedsætter begyndende tegn på aldring. Det er en lækker creme, der hurtigt absorberes i huden. Udover indhold af CBD, indeholder den retinol vitamin (vitamin-A) som er yderst effektivt i bekæmpelse mod rynker.
Tube med 45 ml koster 199 kr.
Økologisk anti-age ansigts/øjenserum med hamp & CBD
Dette serum er blevet en favorit i min hudpleje. Den giver masser af fugt og et naturligt løft med hurtig virkning. De specifikke aktive ingredienser fylder rynkerne indefra ved at puste huden op med vand og udglatte hudens yderste lag.
Tube med 20 ml koster 199 kr
Økologisk anti-age natcreme med hamp & CBD
Natcremen opstrammer og bekæmper hudens aldringstegn. Den tilfører masser af fugt og dens indhold af CBD og rosa mosquetaolie regenererer og forstærker hudens egenskaber. Indeholder også vitamin retinol (vitamin-A) som er med til at bekæmpe rynker.
Tube med 45 ml koster 249 kr
Jeg kan varmt anbefale produkterne fra Hemphilia, der indeholder den mængde af CBD, der rent faktisk har en effekt. De har tilmed også haft to indstillinger til Danish Beauty Award 2020.
Du kan købe produkterne i Hemphilias WEBSHOP
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!