Elsk din (overgangs)alder
Jeg er så stolt – min første bog, som jeg har skrevet sammen med Gitte Høj er netop udkommet. Elsk din (overgangs)alder guider dig til et sundere, stærkere og sjovere liv.
Jeg har selv oplevet både psykiske og fysiske forandringer, da jeg begyndte at gå i overgangsalder og jeg ved, at mange kvinder har det ligesom mig. Derfor blev det også et rungende JA, da Gitte Høj spurgte mig, om vi ikke skulle skrive en sundhedsbog til kvinder, der er midt i livet.
OG NU ER DEN HER – Elsk din (overgangs)alder – er netop udgivet i dag d. 14. november.
Vi er begge sundhedsjournalister og midtvejskvinder og vi gennemgår de vigtigste forandringer, der sker med dig fysisk og psykisk, klæder dig på med den nyeste viden og viser dig, hvordan du kan hjælpe dig selv ved at justere på valg og vaner i hverdagen.
Bogen tager afsæt i den nyeste viden og giver gode råd og guidelines til, hvordan du kan favne din alder og omdefinere din rolle i livet, så du fortsat kan have det godt. Og måske endnu bedre.
Vi kommer ind på emner som:
- Din overgang er ingen undergang
- Din hud og det bedste du kan gøre for den
- Muskler og vægt
- Knogler, led og smidighed
- De sunde fødevarer
- Tarmbakterier og deres betydning
- Søvn, stress og ritualer
- Underliv, hormoner og sex
- Din mentale velvære og hvordan du finde mere ro
- Fremtiden – hvad nu
Eksperter bidrager
Kendte eksperter krydrer hvert kapitel og beriger dig med deres bedste tips, erfaring og viden om alt fra søvnløshed, hedeture og ledsmerter til, hvordan du takler humørsvingninger og genfinder dig selv efter, at børnene er flyttet fra reden.
Få en ny tilgang til livet efter 50 og bliv endnu bedre til at favne dig selv og din (overgangs)alder.
(reklamelink) Køb bogen HER:
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!