Flere og flere lider af mangel på vitamin B12
Vitamin B12 produceres ikke selv af kroppen, og du skal derfor have det gennem kosten eller som kosttilskud. Læs her om symptomer på B12-mangel og om du er i risiko.
B12 er et livsnødvendigt vitamin, der blandt andet bidrager til nervesystemets normale funktion og dannelsen af nye blodceller.
Mangel på vitamin B12 kan opstå over længere tid uden, at du ved det. Det kan være svært at diagnosticere og går der for lang tid uden det opdages, kan du risikere at blive alvorlig syg.
Sådan optages vitamin B12
Kroppen producerer ikke selv B12, og du skal derfor have det via kosten eller kosttilskud. Det er dog en kompleks proces at optage de gode B12-vitaminer, da det er afhængigt af flere tilstande i kroppen, herunder din tarmfunktion.
Intrinsic factor (IF) er et stof, som produceres i mavesækken, og som binder sig til vitamin B12. IF er af afgørende betydning for optagelsen af vitamin B12 i nedre del af tyndtarmen.
Risikogrupper for at mangle vitamin B12
Man skønner at mindst 15 procent af alle ældre lider af B12-mangel, men de er er ikke de eneste, som bør være opmærksom på, om de får dækket deres behov. Det gælder også kronisk syge, kræftpatienter og personer med autoimmun sygdom. Derudover vil vegetarer, veganere eller meget kræsne personer være i risiko for at mangle vitaminet, da de vigtigste kilder til B12 er animalske.
Da vitaminet bliver optaget via tarmen, kan du ligeledes have svært ved at optage vitaminet naturligt gennem fordøjelsen, hvis du lider af mave- tarmproblemer. I takt med at der ses en stigning af personer med tarmproblemer, er der derved større risiko for at flere og flere vil få mangel på B12.
Læs også: Sådan får du de rigtige næringsstoffer som veganer og vegetar
Hvem er i særlig risiko for at udvikle vitamin B12-mangel?
– Vegetarer/veganere
– Ny livsstil med mindre kød/flere grøntsager
– Småtspisende/uvarieret kost
– Patienter med gastro-intestinal sygdom (crohn, collitis ulcerosa mm)
– Patienter der har fået foretaget gastric bypass/banding
– Patienter med autoimmun sygdom
– Alkoholmisbrugere og rygere
– Patienter med HIV
– Familiært disponerede (demens, mm)
– Ældre 50+ bør forebygge B12-mangel
Symptomer på B12-mangel er diffuse
Har du mangel på B12 kan der desværre gå lang tid inden det opdages for symptomerne kan være meget uspecifikke. I starten kan du føle dig træt og glemsom, have prikken og stikken i fingre og tæer, have restless legs eller hovedpine. Men efterhånden kan du udvikle flere symptomer på neurologiske lidelser og kommer du ikke i behandling, risikerer du at få blodmangel som er en alvorlig tilstand.
Det er vigtigt at du opsøger din læge for at finde ud af hvad der er årsag til dine symptomer. Det kan dog være svært for lægen at tage de rigtige prøver, fordi mange af symptomerne kan forbindes med stress. Derfor bør du altid fortælle lægen, hvis du har ændret kost.
Når først årsagen til din B12-mangel er fastlagt, vil du få den rette behandling, som kan være en serie af B12-indsprøjtninger. Det vil normalisere kroppens indhold og ofte hjælpe på dine symptomer. Din videre behandling afhænger af årsagen til dit lave B12-niveau.
Vitamin B12 optages direkte i blodbanen
Du kan forebygge mangel på B12 med et kosttilskud med to naturlige former af B12, der er særlig effektive og optages direkte. Den unikke sammensætning består af de aktive enzymformer methylcobalamin og adenosylcobalamin.
Tilskuddet er lavet som en sugetablet, der anbringes i munden under tungen, hvorfra B12 bliver optaget direkte i blodbanen gennem slimhinden. På den måde undgår du, at det skal passere fordøjelsen. Det er en god nyhed for dig der døjer med tarmproblemer, og som derfor kan have svært ved at optage de gode vitaminer.